Da den dukkede op før sommerferien var meldingerne enslydende og positive. Det her var en helt særlig plade. Pladeselskabet havde sendt et eksemplar til mig, men den var gået tabt i posten (en PostNord-medarbejder kan nu høre spitzenklasse jazz, med dårlig smag i munden). Nu er pladen endelig landet på mit anmelderbord og ja, det er noget helt særligt.
Siden 2000 er der kun kommet tre plader, hvor Christina von Bülows navn står øverst. Senest The Good Life i 2014. Nu er hun heldigvis atter pladeaktuel. Denne gang med en supertrio bestående af svenske Palle Danielsson på bas og amerikanske Elliot Zigmund på trommer.
Altsaxofonisten har blandet tracklisten med egne kompositioner og jazzens standards. Pladen åbner med I should care, som både Frank Sinatra og Julie London har udødeliggjort. Christina von Bülow holder en optimistisk tone i nummeret. Kompositionerne som er signeret von Bülow tager udgangspunkt i harmonier fra velkendte sange. En metode som en anden altsaxofonist, Charlie Parker, ofte benyttede. De kommer så langt ned i den oprindelige melodi, at der opstår nyt. Det samme gjorde Lee Konitz, en altsax kollega, som Christina von Bülow har hentet stor inspiration hos på den aktuelle plade.
Hun spiller med et lyttende nærvær. De tre musikere smelter sammen til et hele. Og så er der i øvrigt en gæst med. Det er Christinas søn, guitaristen Pelle von Bülow, der på fire numre supplerer med forrygende guitarspil. On the brink of a lovely song er I særklasse og et godt bud, på et årets bedste danske jazzalbums.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar