På de to første plader med bassisten Morten Haxholm i hovedrollen, havde han to prominente amerikanske musikere med i kvartetten. Det drejede sig om guitaristen Jonathan Kreisberg og trommeslageren Ari Hoenig, der begge passer perfekt ind i den musik som Haxholm laver. Nu er de atter sammen på Haxholms 6. plade i eget navn, hvor Nikolaj Hess tager sig af pianoet og saxofonisten Frederick Menzies er gæst på tre numre.
Lad det være sagt med det samme. Det er new yorker jazz af den benhårde slags. Den slags jazz, hvor man næsten ikke tør trække vejret af skræk for, at gå glip af noget.
Pladen åbner Occam’s Razor, som Haxholm har skrevet sammen med Kreisberg. Det er en-to-tre-bum-så-kører-jazzbussen. Det blues-baserede nummer er god starter. Ari Hoenigs trommespil er pushy på den fede måde. Ved tredje nummer på pladen, er det tid til at trække vejret. John Coltrane’s ballade Central Park West byder på gode solosager fra både Kreisberg og Hess. Deepsea Explorer er et af den slags numre, der helt sikkert er superkompliceret at spille, når der skiftes mellem taktarterne. Det er der hvor Haxholm virker til at have det bedst. Det er jazz på allerhøjeste niveau. Pladen lukker ned med standard-klassikeren All or nothing at all. Den er både afslappet og fyldt med virtuositet. Der er ingen udenoms snak. Vestigum er jazz fra øverste hylde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar