Hen over året har Stefan Pasborg udgivet en række vinyler, med forskellige projekter, hvor han på den ene eller anden måde indtager en central rolle. Det med vinyl er helt bogstavligt. Musikken bliver ikke tilgængelig på CD, download eller streamingtjenesterne. Det hele kulminerede i denne uge, hvor den sjette og sidste plade udkom. Derudover er der en artikel om Stefan Pasborg og projektet i det legendariske amerikanske jazzmagasin DownBeat.
Ibrahim Electric: The Xmas Album (Pasborg nr. 6)
Den sidste plade er med Ibrahim Electric, hvor Pasborg gennem 10 år har joket med, at ville lave en plade udelukkende med julemusik. De andre to medlemmer Niclas Knudsen og Jeppe Tuxen var bange for at det blev for corny. Men Pasborg kan godt lide corny. Det er kærligheden til både Booker T & The MG’s og Pasborgs store helt Elvis Presley, der får en tur i den corny julekane. Stefan Pasborg springer ud som Elvis-impersonator på Blue Christmas, hvor han synger sammen med Marie Bach Hansen. Pladen lukker ned med Wham’s Last Christmas i et vidunderligt uptempo beat, der burde fylde juledansegulvet. Ibrahim Electrics The Xmas Album er ganske enkelt uundværlig i enhver julepladesamling. At Sleigh Ride og Winter Wonderland også får en vidunderlig omgang trækker kun op. Ledestjernen lyser elektrisk over Ibrahim.
Stefan Pasborg: Morricone feat. Adi Zukanovic & Lars Bech Pilgaard (Pasborg nr. 1)
Den første udgivelse indeholder musikken fra Det Kgl. Teaters teater-koncert Morricone fra 2016. Den skarpe læser vil nok tænke at de har læst om pladen på Jazznyt.com, hvilket også er sandt, da jeg plagede Stefan Pasborg om en demo-CD, som jeg skrev om i januar 2017. På vinyl-pladen er der tilkommet et par ekstra numre. Det ændrer dog ikke på det faktum, at højdepunkterne For a few dollars more og The Ecstasy of Gold, lavet af Ennio Morricone til de berømte spaghetti-westerns med Clint Eastwood, er suveræne med twangy guitar og corny keyboards. Det er både storladent og bestialsk.
Stefan Pasborg: Love me tender feat. Mikko Innanen, Liudas Mockunas & Nicolai Munch-Hansen (Pasborg nr. 2)
Et af mine favorit-projekter med Stefan Pasborg er Free Moby Dick. Der kom en plade med dem i 2012, der var medvirkende årsag til at jeg valgte Pasborg som den første Jazznytprismodtager. I bandet kombinerer Pasborg Elvis Presley med Alber Ayler. På den aktuelle plade hører vi kvartetten i en indspilning fra Tampere i Finland i 2013 og fra Coimbra i Portugal i 2014. Vi præsenteres for Love Me Tender fra begge steder. To indspilninger de er med til, at vise kvartettens store organiske kvaliteter, hvor fri improvisation er omdrejningspunktet. Innanen på barytonsax og Mockunas på tenorsax var sammen med den afdøde bassist Munch-Hansen og Pasborg afsindigt fede når de nænsomt og med stil slagter hellige rock-køer som Led Zeppelin’s Out in the tiles, The Doors’ Crystal Ship og Tom Waits’ Johnsburg, Illinois.
Polkadelic Bebop Trio: 1997 (Pasborg nr. 3)
To af udgivelserne har overrasket mig ret voldsomt. Den første er med Polkadelic Bebbop Trio, der udover Pasborg bestod af Jonas Müller på piano og müllerfon og Jonas Westergaard på bas. Den over 20 år gamle indspilning udkom oprindeligt på en demo-CD. Trioen udsprang fra det rytmiske musikkonservatorium i København. Jonas Müller havde lavet nogle ukonventionelle arrangementer af klassiske danske sange som Hønsefødder og gulerødder, Højt på en gren en krage og Ritsch Ratsch Filionggongong. De suppleres med Blues for Hindemith, som trioen spillede på Leverkusener Jazztage i 1997 i en jazzkonkurrence for musikere under 26 år. Müller vandt komponistprisen og Pasborg vandt solist-prisen. Som Pasborg skriver i cover-noterne, så betyder konkurrencer ikke noget for ham. Men for den 22 årige konservatoriestuderende gjorde det alligevel en forskel. Lyt til pladen, hvis du skal høre en trio, der spiller pæredansk, ubundet og eventyrlystent.
Stefan Pasborg: Man-The-Man feat. Emil de Waal & TS Høeg (Pasborg nr. 5)
Den anden store overraskelse er den her plade, hvor Pasborg mødes med instrumentkollegaen Emil de Waal og “The icing on the cake” TS Høeg på altsax, keyboard og transportabel grammofon. Samarbejdet mellem de tre er ret nyt. De tager udgangspunkt i den tyske duo Deutsch Amerikanische Freundschaft eller DAF, der i starten af firserne lavede nogle klassiske elektroniske kult-hits som Kebab Träume og Der Mussolini. På nummeret Daf Daf bruger trioen et bas loop lavet af DAF. Det er heftigt, tungt og tyskersvedigt. At trioens musikere er mere jazz end elektroniske musikere kommer til udtryk i de knapt så dansevenlige og afvigende påhit, der dukker op undervejs. På Man-The-Man “rapper” TS Høeg som var han en undergrundsrapper i midt-firserne. Det er en fest af den slags, som afsporede jazzlyttere som jazzbloggeren elsker at lade krop og hjerne svømme rundt i.
Stefan Pasborg: Solo (Pasborg nr. 4)
Den sidste plade, der var den fjerde udgivelse, er en soloplade. Det er rendyrket Pasborg. Kun trommestikker, metal og skind. Hen over to pladesider improviserer og spiller han helt frit. Øjeblikkets kunst. Det er den komprimerede Stefan Pasborg. Alt andet er skåret væk. Den er måske hele seriens vigtigste udgivelse. Det er her, hvor vi hører helt rent og uden forbehold, hører alt det som er med til, at gøre de andre fem plader så fede. Stefan Pasborg er en kompromisløs kunstner, der eksperimenterer og omsætter eksperimenterne for lytterne. Det er spændende at blive lukket ind i Stefan Pasborgs inderste, der hvor trommeslageren åbner op og lader musikken, lyden og kunsten strømme ud.
Det her er en meget let anbefaling. Køb dem allesammen. Samlet set er det en kunstnerisk manifestation og præstation i sin egen klasse som Stefan Pasborg har skabt. Alle pladecovers er illustreret af Rasmus Meisler, der har været fast cover-illustrator for Stefan Pasborg i mange år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar