Så er folkjazztrioen Hvalfugl på spil igen. De bringer fred og ro til lands. Det er jazz med en folketone så knejsende smuk, at fuglene synger og himlen er mere blå end den gode tusch fra den store tuschpakke. Vi er med andre ord i Danmark. Der er melodititler med navne som Himmelbjerget, Lystrup, Mellem bække og bakker og ikke mindst Ode til Birk, der kan være en hyldest til en der hedder Birk eller til den lille by Birk, der ligger udenfor Herning. For det er vel ikke en hyldest til træet birk, det træ som så mange pollenallergikere har lyst til at fælde og fjerne fra deres nærhed i forårsmånederne?
Det vigtigste for mig ved Hvalfugls musik, er deres ligefremme måde at skabe melodier på. Måden de omsætter melodierne i et sammenvævet uldtæppe som du kan svøbe kroppen i. Det er musik, hvor der er en umiddelbar genkendelighed, fordi det er så dansk. Samtidig er det originalt og med en kunstnerisk tyngde, så det er musik der tåler, at blive lyttet til mange gange.
Jonathan Fjord Bredholt på piano og harmonium, Anders Juel Bomholt på bas og Jeppe Lavsen på guitar har denne gang været i England for, at indspille deres plade. Hvor den første plade med Hvalfugl var overraskende, fordi den ikke umiddelbart ligner andre jazzudgivelser, så er album nr. 2 en udbygning af Hvalfugls univers, der både er i dybderne og højderne. En stærk opfølger der i allerhøjeste grad kan anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar