Så er Spot i gang. På Roots and Hybrid scenen står den gambianske kora-spiller Dawda Jobarteh. Et rigtigt godt åbnings act, der tager udgangspunkt i den traditionelle musik fra hjemlandet. Han er ikke for fin til at bruge en masse effekter på det 21 strengede instrument.
I øvrigt giver han også en svedig udgave af Charles Mingus’ Better get hit in your soul, som han også spillede på duopladen, som han lavede sammen med Stefan Pasborg for et par år siden. Så er jazzbloggeren landet i sin ellers store og rummelige comfort zone.
Der er mange koncerter på programmet. Der er specielt en koncert, som jeg har set frem til.
Meget køn ung kvinde kommer hen til den gamle jazzblogger og spørger:
“Can you tell me, who’s next?”
Og jazzbloggeren svarer kvikt:
“I Think You’re Awesome”
Den unge kvinde svarer kækt:
“Thanks”
Og tilføjer:
“And they’re a great band too”
Jeps jeg er på Spot Festival...og skal høre I Think You’re Awesome...
I Think You’re Awesome spiller sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Signe Bisgaard har arrangeret Jens Mikkels musik og dirigerer de to orkestre. Jens Mikkel kommer springende ind på scenen. Slår armene ud og råber ud til den stopfyldte sal: “Hvor viiiildt!” Og det bliver det.
Musikken bliver leveret som en samlet suite, hvor kombination af big bandet og I Think You’re Awesome mødes i et stort, venlig og varmt kram. Undervejs leverer big bandets nogle solide solopræstationer, hvor særligt saxofonisten Cesar Joaniquet imponerer. Ligesom duetten med pianisten Mads Bærentzen og Jens Mikkel efterlader et stærkt indtryk.
Undervejs suppleres han på vokalen af Karmen Röivassepp, som feks. I hyldesten til Jens Mikkels fader, The Same Way as you Walk. Nummeret afsluttes elegant med fire klarinetter og en basklarinet.
Det blev en forrygende fejring af I Think You’re Awesome’s første 10 års eksistens. Jeg håber inderligt på, at det ikke er sidste gang jeg har hørt det samarbejde med Signe Bisgaards vellykkede arrangementer.
Det er på Godsbanen, at jeg får de fleste musikoplevelser denne fredag.
Her hører jeg nogle forrygende koncerter med det belgiske afrobeat band Black Flower og senere med det hollandske thaifunk band Yin Yin.
Ind i mellem når jeg lige at opleve Ipek Yolo. En trio der på en heftig bund af elektrobeats og grooves lægger den tyrkiske saz og en elektrisk surfguitar. En vild live oplevelse, der kan genopleves på Roskilde Festival.
Fredagen bød også på et snevejr af den heftige slags. Det kom efter at jeg havde været henne på VoxHall for at høre Athletic Progression vælte et fuldt hus. Skæve og nørdede break og beats og en hel sal der gyngende med. En instrumental trio, med den udadvendte og dansende Justo Gambula på bassen i centrum. Det et futurefunk der bygger videre på J.Dilla og Flying Lotus. Det er ikke let og ligefremt at spille. Ligesom man som mainstream hip hop eller jazz lytter også bliver udfordret. Det var så ikke noget den fyldte sal gik op i. De lod sig rive med og havde en fest.
Dagen var startet allerede kl. 10 på Spot + med branchetalks. Den første havde overskriften: Musikblogs - har de en fremtid? Årh! Må jeg være fri. Der var også en talk om, vi har brug for anmeldelser i den digitale tidsalder. Det mente de overordnet ikke i panelet. Nå, men det er jeg uenig i.
Og anmelder videre i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar