Pladecoveret ligner en gangstarap-plade fra 90’erne. Der er den klassiske forældrevejledning om at pladen indeholder “Explicit Content”. Helt bogstaveligt er musikken også musikalsk explicit. Saxofonisten Mads Egetoft har lavet en af de mest kompromisløse jazzplader jeg længe har hørt - og det siger ikke så lidt - både at jeg har hørt meget og at eksperimenterende jazz er kendt for ikke at gå på kompromis.
Mads Egetoft har indkaldt et hold på ti blæsere; 7 saxofoner, to tubaer og en trompet til at omsætte sin hyperminimalistiske musik. Hvor den eksperimenterende del af dansk jazz ofte excellerer i fri improvisation, så går Mads Egetoft en anden vej. En skarp struktur bliver fulgt. Nummeret Doom er avantgarde i klassisk forstand. Der pilles ved musikkens grundstrukturer. Det vendes på hovedet og får nye udtryk - og vi spares gudskelov ikke for en forløsende opløsning til sidst - det frie udtryk, efter at musikerne har været snurret ind i Mads Egetofts musikalske spindelvæv.
På pladens andre numre benytter Egetoft sig af kvartetformatet. Musikgenren doom hører hjemme i metalgenren, som en langsommere afart indenfor dødsmetal. Mads Egetoft har også sat tempoet ned - hvilket giver mere tyngde og tryk i momentet til de enkelte instrumenter. Samlet er albummet Doom en dybt original og modig udgivelse, Han har udfordret de enkelte musikere under skabelsen og udfordrer lytteren til den sidste klat ørevoks er faldet ud af øret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar