Det er umuligt at komme uden om, at guitaristen Niclas Knudsen er med i Kalaha og Ibrahim Electric - og at han i 90’erne var med i When Granny Sleeps og desuden har lavet flere soloplader - alle i jazzgenren. Han har med flere års mellemrum konstant formået, at placere sig på forkanten af dansk jazz. Det gør han ikke med sit første album i eget navn, hvor han synger. Det er nemlig ikke en jazzplade.
Det er en popplade, der modsat den musik Niclas Knudsen ellers primært laver, ikke befinder sig på genrens forkant.
Det er pop med rødder i dansk poprock fra 70’erne til 90’erne - et sted mellem Søren Kragh Jacobsen og Rasmus Nøhr. Der er numre med lidt afro og lidt reggae i stemningen. Det er Niclas Knudsen der står ved mikrofonen, hvor han også har taget guitaren med.
Det er med afvæbnende ord, at Niclas Knudsen synger om, at han kan tage sin guitar og fjerne sorgerne. Det er enkelt, banalt og helt sikkert sandt. Der er selvfølgelig drysset en masse guitarlækkerier ud over pladen. Det er Niclas selv der både spiller guitar og bas, herudover medvirker Mads Andersen på trommer og percussion og Dan Hammer på Hammond og Fender Rhodes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar