Allerede i 70'erne var der en tydelig forskel på jazzlyden i Århus og København. Er forskellen der også i dag? Ja, det vil jeg påstå. Jeg kommer let til at rode mig ud i noget fordomsfuldt og ikke særligt velunderbygget, når det skal forklares. En måde at forklare det på, er feks. ved at nævne nogle guitarister fra Århus. De har hver især en andel i begrebet jazzens Århus-lyd. Uffe Steen, Jakob Bro og Jeppe Lavsen er alle guitarister, der har været med til, at skabe den der særlige Århus-lyd. En lyd der måske egentlig mere er en stemning.
Jeg hørte endnu et bud på jazzens Århus-lyd i Musikhusets foyer, en søndag eftermiddag. En nærmest klassisk Århus-setting.
Guitaristen Karsten Aaholm har lavet albummet Dejavu og holdte releasekoncert i Musikhuset. Han var for mig helt ukendt, men havde jeg gået på konservatoriet i Århus havde jeg kendt manden, der er underviser på stedet.
Sammen med Simon Eskildsen på tangenter, Morten Ramsbøl på bas og Peter Dombernowsky på percussion/trommer og Andreas Skamby på trommer (medvirker på enkelte numre på pladen) skaber han et klassisk Århusjazzøjeblik. Stemningen er afslappet og der spilles melodisk jazz der ikke prøver, at imponere med store armbevægelser og andet - i denne sammenhæng - overflødigt fyrværkeri.
Karsten Aaholm har lavet en behagelig og tilbagelænet plade. Musikken er ganske nutidig og har bla. en rod i 70’ernes rock, som eksempelvis Westcoast. Men også umiskendeligt dansk - hvilket selvfølgelig tydeligt høres på de meget vellykkede versioner af C.V. Jørgensens Sæsonen er slut og Sebastians Når lyset bryder frem. Karsten Aaholms egne melodier har også nogle åbenlyse sangbare kvaliteter, hvor særligt Last song skinner smukt igennem.
Aaholms guitarspil og arrangementer er prikken over i’et på en rigtig god Århusjazz plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar