Bag det pudseløjerlige navn Hviskende Varder finder man pianisten med mere, Kim Kristensen og den færøske trommeslager og percussionist Rógvi Á Rógvu. De har lavet et impro-album, der placerer sig frit mellem moderne klassisk kammermusik og elektronisk musik. Musikken er af en undersøgende karakter, hvor der males på de store klangflader. Musikken er surrealistisk - ligner noget og så alligevel ikke. Kim Kristensen ukonventionelle måde at bruge synthesizeren på, er en af pladens store kvaliteter.
De to musikere kender hinanden fra Alda Magna, der også har lavet et nyt album i år. Like faces in The water er bandets fjerde album. Musikken er mere konventionel end Hviskende Varder. Alligevel lyder Alda Magna ikke som så meget andet. Der er elementer af fusionsjazz, med både fløjte og vellyd. Kim Kristensen er til gengæld ikke forudsigelig og ligefrem. Derfor sidder man tilbage med en oplevelse af, at have hørt plade, der ikke lige er til at placere. Det er primært på grund af Kim Kristensens store og nysgerrige måde at tilgå jazzen på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar