Athletic Progression: Athletic Progression (Super Bad Disco/HHV) LP/DL/stream

For et år siden oplevede jeg Athletic Progression løfte taget, i et propfyldt Voxhall under Spot Festivalen. Her lød de som jeg havde håbet på, at de skulle have lydt på det ujævne debutalbum Dark Smoke, der var kommet et par måneder før.

Nu rammer Athletic Progression til gengæld plet med et album, der placerer dem helt fremme med tung instrumental hip hop og jazz inspireret musik. Det er musik der kan anbefales til lyttere af eks. J Dilla, Thundercat og Yussef Kamaal. 

De tre århusianske musikere, Jonas Cook på keyboards, Jonathan Jull Ludvigsen på trommer og Justo Gambula på bas har brugt tre år på at lave albummet, der flyder over af lækre beats. Pladens 13 numre leveres på 35 minutter. Det er med andre ord en stramt koncenteret oplevelse. 

Jonathan Jull Ludvigsen er den vildeste broken beat trommeslager. Skæve breaks leveres i et steady og tight flow. Justo Gambula er den groovy’e bassist mens Jonas Cook med sine keyboards lader idéerne flyde i en strøm, der skaber en bølge der er stor nok til, at kunne sende dem til ligesindede i Los Angeles.

Lige nu er det vist kun corona-krisen der kan bremse den intelligente trios musik. Jeg er sikker på, at de nu aflyste koncerter på Heartland og Roskilde Festival kunne have løftet dem ud til et endnu større publikum. Heldigvis fungerer vinylen også rasende godt - prøv selv at lytte til Benihana, White Crayon eller Emmelev. Det er en af årets plader.

HHV

Jazz på dansk: den yndigste rose (Gateway) CD/DL/stream

Det er som de tre musketerer, hvor D'Artagnan kom med lidt senere. I det her tilfælde er D'Artagnan, saxofonisten Michael Olsen, der først var med på anden plade. Jazz på Dansk har lavet 3 plader siden 2011. Altid med hjertet forrest i kampen for danske sange og salmer. Ædelt og nobelt - tilsat lidt elegant frækhed har de serveret melodier, der sidder dybt i folkesjælen - fratræk venligst nationalistiske fordomme og klichéer fra denne sætning.

I historien om de tre musketerer var der også kvinder med. Særligt en tog opmærksomheden. Skurken Milady, der endte med at blive henrettet. I det aktuelle Jazz på dansk eventyr er der også kommet kvinder med - og de kommer gudskelov ud af mødet, med livet i behold. 

Sinne Eeg er med på tre numre. Nu er jord og himmel stille er Martin Brørups danske tekst fra 1941, der er skrevet til CM Bellmans melodi til Fredmans Sång nr. 64 - det er en aftensang, der oprindeligt er skrevet til spejdebevægelsen. En af den slags sange, hvor vi mentalt og socialt rykker tættere sammen. Når Sinne Eeg synger den, er det med lige dele tristesse og håb. Jazzfraseringerne er rykket i baggrunden. Sinne Eeg synger enkelt og meningsfuldt. Omkranset af en kvartet der understøtter og giver ordene endnu mere mening.

Den norske sangerinde Torhild Ostad er med på et par sange, hvor den norske folkemelodi Den yndigste rose har givet titlen til albummet.

Ovenover det hele svæver kvartetten med Martin Schack på piano, Morten Ramsbøl på bas, Michael Olsen på saxofon og Morten Lund på trommer. De spiller, om muligt, stærkere end nogensinde. For at vende tilbage til De Tre Musketerer og D'Artagnan. Så er det gennem sammenholdet og evnen til at "kæmpe" med og for hinanden at de står stærkt. Gode danske (og lidt norske) sange og salmer hjælpes godt ud i verden af de fire musikere. Tak - og hermed en stor anbefaling.

Jazz på dansk

Anton Langebæk Quintet: The Chant! (Gateway) CD/DL/stream

Den udkom sidste sommer - og forsvandt desværre i min anmelderbunke. Det er en af den slags plader, der fortjener opmærksomhed hos mange jazzlyttere. Bassisten Anton Langebæk har samlet en stærk kvintet af unge jazzmusikere omkring sig. Det er musikere der primært er kendt for, at spille klassisk jazz i bebop-traditionen. 

Altsaxofonisten Oilly Wallace, pianisten Zier Romme, guitaristen Pelle von Bülow og trommeslageren Andreas Fryland er med til, at sikre den gode stemning på pladen. En stemning, der emmer af vellagret jazz.

Anton Langebæk har skrevet musikken. Det er gjort i ånden af den klassiske jazz, Han har skrevet melodier, hvor der ligesom i de gamle standards er rigeligt med grobund til, at der kan vokse nogle stærke solopræstationer frem. De står nærmest i kø med velturnerede og lækre soli; Oilly, Zier og Pelle. Musikken er tilbagelænet. Det er Anton Langebæk, der sætter pace og i det ellers præcis og skarpe spil udstråler ro og samling, 

The Chant! er et vigtigt album i fortællingen om, hvorfor yngre dansk jazz lyder så godt for tiden. Anton Langebæk er både som bassist, komponist og bandleader en god eksponent for udviklingen og den bredde som scenen besidder. 

Anton Langebæk Quintet på Facebook

GinmanBlachmanDahl: The Velvet Blues (Dali) LP/CD/DL/stream

De er gjort af et mytologisk stof. Man har oplevet dem ved drypvise optrædender gennem årene, mellem andre karrierer som X-Factor dommer, kunstmaler/pianist og elektronisk jazzmusiker/sideman. 

Trioen GinmanBlachmanDahl, der oprindeligt blev samlet som musikere til Thomas Agergaard Quartet og dokumenteret på pladen Testing 1-2-3-4 udgivet af Thomas Blachmans pladeselskab Manrec i 1998 - og som genudgives på vinyl lige om lidt af pladeselskabet April Records.

GinmanBlachmanDahl er efter 16 års pladepause atter aktuelle på vinyl. I samarbejde med højtalerproducenten Dali udgiver de albummet The Velvet Blues, der ligesom de to foregående plader også indeholder Blue in Green. Hvorfor er det vigtigt at fremhæve? Fordi GinmanBlachmanDahl er en veldefineret trio, der uden at ryste på hænderne spiller jazzstandards i ånden fra Bill Evans, Keith Jarrett, Bud Powell og en sjat Thelonious Monk. 

Blue in Green er fra Miles Davis' ultraklassiker Kind of Blue. Det er velkendt materiale, ligesom det meste af The Velvet Blues er. Det er pointen med pladen.

Det handler om hvordan de velkendte melodier bliver serveret. Det er her hvor, jeg ubetinget flyder med på en bølge af jazzet velvære, når jeg hører The Velvet Blues. Carsten Dahls overskudsfyldte og uforlignelige leg med melodierne, der omfavnes af Lennart Ginmans sans for time og Thomas Blachmans prikkende trommespil. 

Der er ikke noget nyt under solen (gudskelov). Det er en af den slags plader, der vil lande på mange jazzorienterede grammofoner i det ganske land. Den kommer til at fungere som et superlækkert (og vellydende) soundtrack til folk, der trænger til at give livet og hverdagen en omgang jazz. Læn dig tilbage, skænk et glas whisky og lyt til Night and day, All the things you are, Someday my Prince will come og andet godt fra jazzens overdrev. De kendte numre suppleres med 5 numre lavet af trioen, melodier der placerer sig pænt i ånden fra jazzens standards. 

Salvatucci Trio: Sleepwaltzing (Salvatucci Trio) stream

For nylig anmeldte jeg sangerinden Nathalia Florez debutplade. Lidt ufortjent fik jeg ikke beskrevet og omtalt de medvirkende musikere. Det kan jeg rette op på nu, da de er aktuelle med en EP, der musikalsk befinder sig et andet sted end Nathalia Florez' musik. Trioen består af Enrico Salvatucci på piano, Niklas Gjersøe på bas og Hans Kristian Knold på trommer.

De har lavet en EP med tre numre, der hviler på inspiration fra bl.a. Shai Maestro, Keith Jarrett og Brad Mehldau. Det er moderne dynamisk triojazz, hvor der er dryppet lidt nordisk melankoli i triospillet. De har et åbent sammenspil, hvor der nede i de gode melodier er gemt en masse detaljer. En god start for trioen.

Salvatucci Trio på Facebook

Ibrahim Electric: Time Machine (Stunt) LP/CD/DL/stream

Her i slutningen af april skulle jeg have været til koncert med Ibrahim Electric. Som så meget andet i disse corona-tider, er den koncert aflyst. Jeg havde glædet mig meget, da det er lang tid siden, at jeg sidst har hørt dem live. Ibrahim Electric er et band jeg har oplevet mange gange på en scene gennem årene, De har været en solid og fed oplevelse hver eneste gang. Nu kan jeg istedet glæde mig over deres nye og tiende album Time Machine. Det er tre år siden, at jeg skrev om albummet The Marathon Concert, der samlede op på bandets karriere.

Derfor er det også ekstra fornøjeligt at høre, at bandet endnu en gang rykker lidt ved Ibrahim Electric-lyden. Ikke meget. Men lige præcis nok til, at der måske mere end nogensinde er rykket ved hammond-guitar-trommer formen, da Jeppe Tuxen denne gang også spiller på Moog og Wurlitzer - så det også kan høres. Som feks. på discobangeren Disco Mystique. Bare rolig. Ibrahim Electric er stadig den højenergiske Hammond-trio, hvor der både er boogaloo, blues, soul og rock, der kan høres i den feststemte trio. Niclas Knudsens fantasirige guitarspil og Stefan Pasborgs eventyrlystne trommespil er udsøgte oplevelser. Time Machine er endnu et stærkt Ibrahim Electric album.

Ibrahim Electric

Lasse Schjerning: Meets Pedro Martins and Frederico Heliodoro (Lasse Schjerning) DL/stream

I den seneste tid har jeg gået og nydt det nye Pat Metheny album, som er det bedste han har lavet i over 10 år. Så kom den her i vejen. Den danske trommeslager Lasse Schjerning er sammen med de brasilianske musikere, Pedro Martins på guitar og Frederico Heliodoro på bas, som han lærte at kende i Berlin i 2018 og turnerede med i 2019, hvorefter musikken på albummet blev indspillet. Det er ret indlysende at nævne Pat Metheny i den her sammenhæng. Vel at mærke, når den levende legende har fokus på, at spille magisk guitar. Der er nemlig noget af den samme magi på Lasse Schjernings udspil.

Det er et mindre scoop at Schjerning er sammen med Martins. For ligesom at sætte det i perspektiv, så er Pedro Martins featured gæstekunstner på Thundercats nye album, hvor han er med på titelnummeret i en særdeles vigtig rolle. På Lasse Schjernings EP er der et behageligt melodisk flow i musikken. Stemningen er tilbagelænet, hvilket er i særligt fokus på nummeret Ballade, hvor Pedro Martins guitar svæver afsted på opdriften skabt af Lasse Schjernings trommer. 

Det er en meget anbefalelsesværdig debut fra den unge trommeslager.

Lasse Schjerning på Bandcamp

Hej Johannes (Human Related Records) CD/DL/stream

Duoen Hej Johannes har eksisteret siden 2014 og består af saxofonisten Johannes Gammelgaard Lauritsen, som jeg tidligere har skrevet om i forbindelse med bandet Johannes Gammelgaards ABC og trommeslageren Johannes Berg, der også er med i Johannes Gammelgaards ABC. De spiller fri improviseret musik, der står solidt i jazzen.

De spiller sanselig og til tider skrøbelig jazz, som i eksempelvis i den afsluttende A. Det er to musikere der kender hinanden godt, der mødes i et ærligt og åbent sammenspil, der fortjener at blive hørt, som en god musikalsk historie. Der er så mange kroge og detaljer der åbenbarer sig undervejs.

Hej Johannes på Facebook

Sagaing: Aki (Jvtlandt) CD

Det lille dansk/japanske pladeselskab Jvtlandt er primært kendt for deres udgivelser i freejazz genren. Derfor blev jeg også pænt overrasket, da jeg hørte trioen Sagaings album Aki. Det er beroligende akustisk jazz med saxofon, guitar og bas. Det er saxofonisten Katsura Yamauchi, der står i spidsen for projektet Sagaing og har lavet musikken. Han er sammen med Akinori Yamasaki på Guitar og Hirotoshi Yonemasu på bas på tre af pladens numre.

Musikken har en helende og beroligende effekt. Den landede i min postkasse på samme tid som landet blev lukket ned grundet Corona-krisen. Siden har den været et mentalt vedligeholdende soundtrack til en hverdag, der går sin stille gang uden alt for mange afvigelser. Den akustiske jazz er som en rislende bæk på smuk solskinsberiget sommerdag.

Jvtlandt

Mette Juul: New York - Copenhagen (Universal) CD/DL/stream

Tilbage i september kom Change. Et fuld længde album, som jeg i min anmeldelse kaldte et album, der med sit forfinede og enkle udtryk var et seriøst bud på vokaljazz med nerve og indlevelse. Nu er der kommet en EP-opfølger, hvor hun i samme gode stemning og stil serverer nogle smukke melodier i et mere enkelt og skrabet udtryk end på Change.  På EP’en er hun sammen med den amerikanske guitarist Mike Moreno på 3 af pladens fem numre. Bl.a. på The Peacocks (a timeless place) af Norma Winstone, som også var på Change i en anden udgave. 

Mette Juul har et behageligt nærværende tag på sangene. Hendes ro og lidet påtrængende stil er stjernen i musikken. Hun går ind i sangene og tager os i hånden, med på vejen.

Mette Juul

I år blomstrer lyngen ikke - Jazznyt fylder 16 år

Tilbage i februar var jeg den stolte modtager af Gaffelprisen (10.000,- og en ægte stemmegaffel). Jazzselskabet Aarhus, der fylder 50 i år, havde inviteret til prisoverrækkelse på Dokk1 i Århus, hvor The Good Fight med Jens Mikkel, Maria Edlund og Christian Vuust, efter mit ønske spillede koncert. Alle stole var besat på denne smukke eftermiddag. Jeg fik prisen på grund af den blog som du læser lige nu. Lige nu føles det som meget lang tid siden. 

Bloggen fylder 16 år i dag. Den opstod fordi jeg havde læst nogle nyheder om jazz på nettet, som jeg havde lyst til at dele med andre. En af nyhederne handlede om Copenhagen Jazz Festival. Jeg kunne også have skrevet en nyhed om Copenhagen Jazz Festival i den forgangne uge - den værste nyhed om festivalen nogensinde.

En knastør sommer kan gøre heden til et brandfarligt område. En glød fra en cigaret kan på en sommerdag, omslutte heden i flammer inden lyngens lilla blomster er sprunget ud. Tænk hvis man ikke nåede at slukke branden og lod den brede sig til alle danske hedeområder. Så ville man opleve et år uden en blomstrende lynghede. Den eneste blomstrende lyng der var tilbage, var den der stod i potterne i supermarkedet eller måske den dusk man havde i baghaven. 

Hedens lilla hav af lyngblomster ville kun eksistere på billeder og i erindringen. For nogle ville det ikke betyde noget. De kom aldrig på heden og kunne iøvrigt bedre lide mælkebøtter. For andre, både dyr og mennesker ville det være en katastrofe. Hugorme, firben, edderkopper og rådyr ville miste unger der ikke nåede at flygte fra branden. De ville miste deres hjem.

Genrejsning af naturen og hedens lyngblomsterhav skulle iværksættes. Det ville være strengt nødvendigt med store økonomiske investeringer. Der skulle skaffes små overlevende rester af den vilde lyng fra folks haver, der kunne genudsættes på heden. Der ville gå lang tid inden heden og lyngen ville ligne det man kendte før branden.

Dansk jazz er uden lyng og unger i år. Vi ser på en stor afbrændt plet på jorden, hvor der ikke er liv tilbage.

Her på bloggen har jeg som regel fokuseret på de positive sider og gode historier fra jazzen. Jazzmusikere, jazzlyttere og læsere af denne blog er ikke idioter, så lige nu bliver det svært at bilde jer ind, at der kan komme noget positivt ud af coronakrisen. 

Jeg forsøger at finde et lyspunkt midt i denne krise. 

Når heden er brændt ned, opstår der nyt liv. Ved kontrollerede afbrændinger af hedearealer i marts måned oplever man allerede samme sommer, at der dukker nye planter op. På samme måde håber jeg at vi ser de små spæde spirer, der indikerer, at jazzen stadig lever - lige under den afbrændte jordoverflade - måske allerede i løbet af sommeren.

Jazz er øjeblikkets kunst. Improvisationen rådyrkes i jazzen. Den er livsgrundlaget for jazzen. Spontanitet og en griben ud efter elementer der kan farve og præge lyden af jazzen. Den vender tilbage på scenerne, der hvor den lever i samklang med publikum. Jeg ved det! 

Vi ses derude.

Jazzbloggeren præsenterer sine danske jazzvinyler - de sidste fem afsnit

Corona-krisen har sat en stopper for jazzkoncerter og andre vigtige ting, der skete andre steder end i mit hjem. Derfor har jeg brugt tid i hjemmet med at lave Youtube-videoer, hvor jeg præsenterer mine danske jazzvinyler. Her er de sidste fem afsnit ud af de i alt 10 videoer.

nr. 6 fra NHØP til Mark Solborg

nr. 7 - fra Daniel Sommer til Christian Vuust

nr. 8 - fra Emil de Waal til opsamlingspladerne

nr. 9 - 7” og 10” vinyler

nr. 10 - danskerne goes international

Torben Westergaard: The Gori Project (Torben Westergaard) CD/DL/stream

I 2019 bragte JazzDanmarks Artist in residence program to koreanske musikere til Danmark. Bassisten Torben Westergaard øjnede straks en chance for, at lave musik sammen med dem. Han har bl.a. tidligere lavet nogle gode tango-jazz plader. Eunhee Choi på det koranske strengeinstrument gayageum og Byunggil Choi på koreansk percussion mødes med danskerne Jacob Andersen på percussion, René Damsbak på trompet og elektronik og Torben Westergaard på bas og keyboards. 

Musikken har et lækkert sfærisk udtryk, hvor nordiske og koreanske traditioner mødes i et univers mellem worldmusic og jazz. Blandingen af de elektroniske instrumenter, Damsbaks trompet, Westergaards varme basspil, de traditionelle instrumenter og det rolige percussionspil, iscenesat af Torben Westergaards melodier er et.smukt møde, der kan minde om eksempelvis Nils Petter Molvær.

Torben Westergaard

Roger Johansen: Straight ahead (Inner Ear) CD/DL/stream

Det er ret enkelt det her. Klaver, bas, trommer og nogle velkendte standards, suppleret med lidt nyt. Det er også meget let at holde af. Det er Straight Ahead, som pladen hedder, lige ud af landevejen. Ikke så meget pis. Den 47 årige norske trommeslager Roger Johansen er sammen med landsmanden Magne Arnesen på piano og svenskeren Hans Backenroth på bas.

Den smukke Horace Parlan ballade Love and Peace er et studie i jazzet ro og velvære. Jobim’s Felicidad åbner med Backenroth der spiller melodistykket på bassen  og Roger Johansen der spiller med sanselige whiskers. Pladen stråler af glæde, når standards som Falling in love with love og A time for love flyder fra stereoanlægget. Er du ren og elegant spillet jazz, hvor George Shearing eller Oscar Peterson er konger, så kan du roligt lytte med. Pladen lukker iøvrigt med Flamingo i veloplagt uptempo version.

Roger Johansen

Synesthetic4: Pickedem (Jazzwerkstatt Records) CD/DL/stream

Den østrigske klarinettist Vincent Pongracz var i en periode studerende på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Her må han have hørt om fætrene Kresten Osgoods og Søren Kjærgaards legendariske vrøvlerapband Ikscheltaschel. Der er flere numre på Vincent Pongracz’s seneste album Pickedem, hvor han vrøvlerapper med noget af den samme skarpe rytmiske forståelse, som der også var i Ikscheltaschel. 

Han har tidligere haft større bands, denne gang er det skruet ned til fire mand. Igen bevæger han sig ind på et territorium mellem hip hoppens stramme beats og den klassiske musik. Der er knækkede beats og skæve taktarter i en veltilrettelagt kulisse.

Synesthetic4

Jazzbloggeren præsenterer sine danske jazzvinyler - de første fem afsnit

Corona-krisen har sat en stopper for jazzkoncerter og andre vigtige ting, der skete andre steder end i mit hjem. Derfor har jeg brugt tid i hjemmet med at lave Youtube-videoer, hvor jeg præsenterer mine danske jazzvinyler. Her er de første fem.

Den første går fra Abekejser til Blast

Den anden går fra Blicher Hemmer Gadd til Aske Drasbæk

Den tredje går fra Drops til Mathias Heise

Den fjerde går fra Hessismore til Benjamin Koppel

Den femte går fra Rasmus Oppenhagen Krogh til Pavlovs Hunde

Granberg & Jørgensen: Chasing a ghost (Violet) streaming

“Den går ikke, Granberg” er et ordsprog der opstod i 1857, da den svenske ballonskipper Victor Granberg måtte hoppe ned på taget af Hofteatret under en mislykket ballonopstigning.

Der er heldigvis ikke nogen grund til, at bruge ordsproget i forbindelse med den musikalske og langt fra mislykkede ballonopstigning som duoen Granberg & Jørgensen er taget på sammen på albummet Chasing a Ghost. 

Duoformen kun med guitar og trommer udfordrer musikerne med sit enkle og sparsomme udtryk. Guitaristen Johan Granberg og trommeslageren Jakob Jørgensen har gennem ti år mødtes hver uge for at spille sammen. Det kan høres i musikken, hvor de i et flydende univers udfordrer og forstår hinanden. Det er korte melodistykker, der væves sammen i et sindrigt udtryk.

De skifter ubesværet mellem det svævende og pleasende til det udfordrende og krævende. Det betyder også, at lytteren skal tungen lige i munden og øret rettet mod musikken.