GinmanBlachmanDahl: The Velvet Blues (Dali) LP/CD/DL/stream

De er gjort af et mytologisk stof. Man har oplevet dem ved drypvise optrædender gennem årene, mellem andre karrierer som X-Factor dommer, kunstmaler/pianist og elektronisk jazzmusiker/sideman. 

Trioen GinmanBlachmanDahl, der oprindeligt blev samlet som musikere til Thomas Agergaard Quartet og dokumenteret på pladen Testing 1-2-3-4 udgivet af Thomas Blachmans pladeselskab Manrec i 1998 - og som genudgives på vinyl lige om lidt af pladeselskabet April Records.

GinmanBlachmanDahl er efter 16 års pladepause atter aktuelle på vinyl. I samarbejde med højtalerproducenten Dali udgiver de albummet The Velvet Blues, der ligesom de to foregående plader også indeholder Blue in Green. Hvorfor er det vigtigt at fremhæve? Fordi GinmanBlachmanDahl er en veldefineret trio, der uden at ryste på hænderne spiller jazzstandards i ånden fra Bill Evans, Keith Jarrett, Bud Powell og en sjat Thelonious Monk. 

Blue in Green er fra Miles Davis' ultraklassiker Kind of Blue. Det er velkendt materiale, ligesom det meste af The Velvet Blues er. Det er pointen med pladen.

Det handler om hvordan de velkendte melodier bliver serveret. Det er her hvor, jeg ubetinget flyder med på en bølge af jazzet velvære, når jeg hører The Velvet Blues. Carsten Dahls overskudsfyldte og uforlignelige leg med melodierne, der omfavnes af Lennart Ginmans sans for time og Thomas Blachmans prikkende trommespil. 

Der er ikke noget nyt under solen (gudskelov). Det er en af den slags plader, der vil lande på mange jazzorienterede grammofoner i det ganske land. Den kommer til at fungere som et superlækkert (og vellydende) soundtrack til folk, der trænger til at give livet og hverdagen en omgang jazz. Læn dig tilbage, skænk et glas whisky og lyt til Night and day, All the things you are, Someday my Prince will come og andet godt fra jazzens overdrev. De kendte numre suppleres med 5 numre lavet af trioen, melodier der placerer sig pænt i ånden fra jazzens standards.