Bag navnet Nice Chair gemmer sig en saxtrio, der har mange års erfaring på den danske jazzscene. De spillede sammen som faste jamværter på La Fontaine i 90'erne og har siden hver for sig etableret sig godt og grundigt på den danske jazzscene Derfor er det også med en vis skepsis når jeg i pressematerialet læser at de lancerer sig som et nyt friskt bud på saxofon-trio formatet. Kan man stadig være ny og frisk, når man var kæk ung jazzmusiker i 90’erne?
Claus Waidtløw på tenorsaxofon er et af de helt stærke kort, at sidde med på hånden, hvis der fandtes bilkort med danske saxofonister. Der er ikke mange der slår ham på hverken km/t eller hestekræfter. Bassisten Kasper Vadsholt, der er fast mand i DR Big Band spiller udelukkende på el-bas på pladen. Sidste mand er trommeslageren Martin Maretti Andersen, der har været fast mand i Pierre Dørges Jungleorkester i mange år. De to rytmebyggere har et intuitivt sammenspil og flow i spillet, der er med til at gøre Nice Chair unikke. Den legendariske bassist Steve Swallow er inde på noget af det samme i de linernotes han har skrevet på pladen: “This band finds its equilibrium minute by minute”. De kalibrerer og finjusterer hele tiden deres sammenspil.
Nice Chair er båret af Martin Maretti Andersens levende og inspirerende trommespil, Kasper Vadsholts bundsolide og eventyrlige basspil og Claus Waidtløw’s uudtømmelige melodiske kilde. En stærk trioplade, hvor jeg må give mig. Dét er et friskt bud på saxofon-trio formatet.
Tak for anbefalingen! Den er på playlisten.
SvarSlet