Tre et halvt minut inde i nummeret Ramble, overtager trommeslager Frederik Bülow rampelyset. Det sker flere gange undervejs på pladen. Han spiller hæsblæsende ekstatisk og teknisk overbevisende flot. Selv med hans eget band Bangin’ Bülows har han ikke shinet så vildt og inderligt. Jeg beklager overfor de andre medlemmer af Misceo. Frederik Bülow er stjernen på den her plade.
Nåh, ja, det er han ikke alene. Bülow dannede gruppen sammen med den polske cellist Joasia Cieslak for tre år siden. Med gruppen bygger de bro mellem klassisk musik og jazz. Med mine ører lyder det mest af jazz med strygerinstrumenter. Det er superdynamisk og med komplicerede musikalske konstruktioner.
Danske Adrian Christensen er på bassen, finnen Artturi Rönka sidder ved klaveret og violinist Kern Westerberg fra DR Symfoniorkestret er sidste mand i denne forrygende gruppe.
Pladen kan i allerhøjeste grad anbefales til jazzlytteren der trænger at blive udfordret med nogle strygerinstrumenter. Eller den klassiske musiklytter, der skal høre en af tidens bedste danske trommeslagere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar