tirsdag, marts 16, 2021

Björnsson/Mørck: Shooting Stars (Selvudgivet) CD/stream

 

Der er kun gået et år siden sangerinden Marie Mørck debuterede med sin første plade. Nu er hun atter pladeaktuel. Denne gang sammen med guitaristen Kasper Haldrup Björnsson, der sammen med Marie Mørck har skrevet de 10 numre på pladen. Omkring sig har de musikere, der bl.a. tæller bassisten Peter Price, trommeslageren Lasse Funch og tenorsaxofonisten Søren Høst. De spiller med et veloplagt og let jazzet udtryk, hvor bossa, pop, singer-songwriter og nordisk inspiration mødes.


Der er uptempo bossa på Here with me, nordisk coolness på Vintervalsen, glohed kærlighed på You’re all I know og lidt country-inspiration på afslutningsnummeret Neighbour. Det er med andre ord en meget blandet omgang, der kalder på at blive spillet live. Marie Mørck er en fornøjelse af lytte til på vokalen og sørger for, at Shooting Stars lander nogenlunde behageligt i mine ører og krop.

Björnsson/Mørck på Facebook

Ingen kommentarer:

Send en kommentar