torsdag, marts 18, 2021

Jerry Bergonzi & The Modern Jazz Trio: Standard Gonz (AMM) stream

 

Aftenen før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned for et år siden, stod den amerikanske tenorsaxofonist Jerry Bergonzi på spillestedet Dexters scene i Odense. Her spillede han sammen med Carl Winther på piano, Johnny Åmann på bas og Anders Mogensen på trommer aka The Modern Jazz Trio.

Det er den koncert som Anders Mogensen har udgivet via sit yderst aktive pladeselskab, der udelukkende udsender musikken via streamingsplatformene. 


Albummet indeholder 7 jazz standards og det er Jerry Bergonzi der er stjernen. Bergonzi er jævnaldrende med tenorsaxofonisterne Joe Lovano og George Garzone, der udover de italienske aner, har det tilfælles at de har været omkring Berklee og Boston. De har alle Coltrane arven med i bagagen - og forvalter den forskelligt. På den aktuelle udgivelse med Bergonzi, høres det direkte i Giant Steps - og indirekte flere gange undervejs - det er også så meget mere en Coltrane på udgivelsen.


Det er fedt at høre den veloplagte trio spille som om de vidste, at det var den sidste koncert i meget lang tid. Carl Winther shiner ved flygelet og viser det bla. i den højpotente solo på nummeret The best things for you is me. Anders Mogensen tager ingen hvil bag trommerne - og leverer et sprællevende og udadvendt trommespil. Det er jazz uden så meget pis…bare kærlighed.

https://jerrybergonzi.lnk.to/Standard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar