lørdag, marts 06, 2021

Joe Lovano: Garden of Expression (ECM) CD/DL/stream

 

For to år siden kom det første album i saxofonisten Joe Lovano’s navn på ECM Records efter, at han i mange havde huseret på Blue Note. Det var sammen med pianisten Marilyn Crispell og trommeslageren Carmen Castaldi. Nu er de atter klar med et album, der er blevet til efter at trioen havde været afsted på et par turnéer.


Joe Lovano nåede at spille med Paul Motian i 30 år og Marilyn Crispell har ligeledes spillet med Motian i flere sammenhænge. Paul Motian har i høj grad inspireret Lovano til den musik som trioen spiller. Der er ikke en rytme lagt ud af trommerne. Det er rytmen i melodien og harmonien der er styrende. Det er flydende musik, hvor ro, nærvær og intense øjeblikke står stærkt. Det er en trio, hvor det der ikke spilles - stilheden sammen med musikken der er inde i musikken møder lytteren. Der er nogle vildt smukke melodistykker på albummet, hvor Lovano benytter sig af tenor og sopransax og tarogato. Lovano har fundet et fristed hos ECM Records i mere end en forstand.

Joe Lovano

Ingen kommentarer:

Send en kommentar