søndag, marts 21, 2021

Johan Lindström Septett: On the Asylum (Moserobie) LP/CD/DL/stream

 

Det er ikke en hr. hvem som helst, som svenske Johan Lindström har med på åbningsnummeret på sit nye album On The Asylum. Elvis Costello har skrevet teksten som han selv reciterer; What What? Det er flot åbning på et meget ambitiøst album, der følger op hvor Årets svenske jazz album 2018, Music for empty halls, slap. 


Guitaristen, der også spiller pedal steel og tangenter er i spidsen for septeten, der rummer nogle af Sveriges fineste jazzmusikere; Per Texas Johansson, Jesper Nordenström, Jonas Kullhammar etc.


Det er musik, der bevæger sig frit mellem, jazz, rock, kraft, folkemusik, americana og filmiske stemninger. Det er ikke umiddelbart til at sige hvornår det starter eller slutter. Det er meget velfungerende og stemningsrigt. Der er et kollektivt og stærkt udtryk, der står klart og præcist. Det bliver sandsynligvis endnu en plade fra Johan Lindström der lander blandt årets bedste svenske jazzplader

Moserobie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar