torsdag, marts 04, 2021

Palle Mikkelborg/Bjarne Roupé/Anton Langebæk/Benjamin Barfod: Pieces Generations at Sunrise (Storyville) LP/CD/DL/stream

 

Det er et af jazzens kult-numre der åbner pladen. Jim Peppers Witchi-tai-to der startede som et psykedelisk pophit i slutningen af 60’erne og siden blev berømt indenfor jazzen via Jan Garbarek/Bobo Stenson Kvartetten. 


Her er det gennem et møde mellem generationer, at vi præsenteres for den. Veteranerne Palle Mikkelborg på trompet og Bjarne Roupé på guitar er sammen med de meget yngre Anton Langebæk på bas og Benjamin Barfod på diverse percussion. Musikken blev indspillet ved en koncert for fire og halvt år siden i Næstved. 


Det messende og spirituelle åbningsnummer passer godt til stemningen på albummet. Under rolige former spiller de fire musikere sammen, hvor Mikkelborgs stilistisk sikre og smukke tone sætter standarden på albummet. Bjarne Roupé væver et flydende guitarspil ind i musikken. De får smukt medspil af Benjamin Barfods meditativt messende percusssonspil, som eksempelvis på John Coltrane’s Naima.


Jeg har ikke kendskab til at kvartetten har spillet andre koncerter end denne - der er ellers en masse potentiale i gruppen og musikken - så jeg håber at de finder sammen igen ved en anden lejlighed.

Bandcamp

Ingen kommentarer:

Send en kommentar