Girls in Airports har fra starten været et musikalsk kollektiv, hvor hele bandet er et instrument. Hver enkelt musiker har bidraget og uundværligt indgået i det samlede band og udtryk. Ligesom en saxofon en gang i mellem skal på værksted og strammes op, så kan det med fordel også gøres med et band.
I dette tilfælde er Girls in Airports blevet pimpet op med et big band - Aarhus Jazz Orchestra og går i en overraskende retning - samtidig med at de tro overfor ånden i Girls in Airports.
De spiller både nye og gamle GIA numre. Albummet åbner med en sand klassiker. Myanmar fra 2010 debutalbummet. Det er blevet til et andet og mere roligt nummer, der fortæller at Girls in Airports er blevet ældre og ikke har samme behov for at være så pushy og fremme i skoen. De hviler mere i sig selv - har ro og udfordres på en anden måde i dag.
Allerede inden Myanmar er slut bobler glæden over at høre Girls in Airports sammen med Aarhus Jazz Orchestra. De møder hinanden på smukkeste vis. På den efterfølgende dukker special guest Nils Gröndahl op for første gang. Violinisten der bla. er kendt fra Under Byen føjer nye originale dimensioner til GIA universet.
Keyboardspilleren Mathias Holm indtager en central rolle i løbet af den time som musikken varer. Hans på en gang industrielle og organiske lyd står stærkt på numre som den nye Violet og den efterfølgende Weaver fra deres 2020-album Dive. Anders Vestergaard og Victor Dybbroe fra Girls in Airports’s tromme- og percussion-sektion leverer både tighte og skramlede dele til den musikalske helhed.
Undervejs spiller bandleader og saxofonist Martin Stender bla. sammen med sin gamle læremester Michael Bladt, der har været fast mand i big bandet i mange år. Albummet afsluttes med den dramatiske og nye komposition Memory Wagon. En værdig finale på et album, der kommer til at stå stærkt i både Girls in Airports’ og Aarhus Jazz Orchestra’s musikalske historier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar