En tysk/schweizisk/østrigsk trio der består af vokal, pladespiller og trommer vækker jazzbloggerens nysgerrighed. Særligt når de påstår, at de repræsenterer et ekstremt provokerende syn på kreativ anarki - og rent faktisk indfrier det løfte.
Det er noise der møder trip hop og avant garde jazz - andre ville kalde det lyden af et intereuropæisk trafikuheld.
Almut Kühnes ordløse vokal skifter mellem vilde udbrud og endnu vildere udbrud. Joke Lanz tager sig af en pladespiller, hvor “The Art of turntablism” bevæger sig ind i en ny kværnende tidsalder. Alfred Vogels tromme og percussionspil er løssluppent med stilistiske friheder.
Trioen er med til at flytte jazzen i nye retninger. De afspiller og undersøger musikken på en og samme gang. Improvisation udenfor jazzens rammer og skramlende forviklinger strømmer ud af trioen.
En meget sjælden gang i mellem kan jeg med stor sikkerhed trække kortet “det har du aldrig hørt før” og hvor eksekveringen er så forrygende udført, som det her er tilfældet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar