mandag, juli 19, 2021

Þórdís Gerður Jónsdóttir: Vistir (Þórdís Gerður Jónsdóttir) stream

 

Den islandske cellist Þórdís Gerður Jónsdóttir bor for tiden i Aarhus, hvor hun er ved at færdiggøre en master i klassisk cello. Hun bevæger sig også i jazzen, hvor hun gennem de seneste 8 år har været aktiv på den islandske jazzscene. Hun indspillede sidste år, det der er blevet til albummet Vistir. Her er hun sammen med islandske musikere.

Musikken er et kammermusikalsk møde, hvor jazz og improvisation danner grobund for et meget originalt udtryk. Kammermusikkens intime nærvær, hvor musikerne mødes om at skabe et samlet udtryk er sammen med jazzens pulserende, improviserede og eksperimenterende udtryk. 

På åbningsnummeret Skarð eller sprække på dansk forsøger Þórdís Gerður Jónsdóttir, at kombinere indiske elementer med en frit flydende melodi ovenpå et steady groove. Bíða, vona, bölva er skrevet mens hun ventede på en besked. Titlen betyder vente, håbe og bande på islandsk. Mélodie er fra Gluck’s Orfeo ed Eurydice, hvor der er hentet inspiration i violinisten Fritz Kreislers udgave. 

Udgivelsen er et godt og originalt bud på mødet mellem klassisk musik og jazzens improvisation.

https://open.spotify.com/album/2ErOoIqqwEKXHyFwyCoV9b?si=YUXBsIHURD2QrWXKsr8a-w&dl_branch=1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar