Lige før den store corona-nedlukning, havde trommeslageren Jeppe Gram sat guitaristen Aske Jacoby og bassisten Daniel Franck stævne på det lille Nørrebro-spillested Blågårds Apotek. Han havde bare bedt dem om at komme. Der var ikke en plan, ingen jazzstandards eller lignende. De mødtes på scenen i højeksplosiv improvisation over tre sæt.
De var klar til mere - grundet coronaen kunne de ikke komme ud at spille. Det endte med at de gik MillFactory studiet, en septemberdag sidste år. De kom ud af studiet med halvanden times musik. De lagde musikken musikken i hænderne på Jeppe Saugmann (aka. Abdullah S), der som en anden Teo Macero fik skåret det ned til 40 minutters musik, der kunne være på en LP.
Det er en berusende fed 2021 jazzrock oplevelse. Puls, time, grooves, eksperimenter og klangflader er som smør mellem de tre musikeres hænder. Det smelter sammen i et brusende og knitrende musikalsk fyrværkeri. De har skabt et filmsoundtrack til en film der ikke er lavet endnu. Jacoby bruger effekter og loops, Gram supplerer trommerne med Philcorda orgel og Franck samler trioen på virtuost lydhør vis. Impromptu får en stor anbefaling fra Jazznyt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar