Efter de to første albums, er Athletic Progression på deres tredje album søgt mod et mere direkte udtryk, der minder om deres live-optrædender. Albummet er udgivet af det engelske pladeselskab Touching Bass.
Jonas Cook på keys, Jonathan J. Ludvigsen på trommer og Justo Gambula på bas leverer en krops- og sjælsvridende overflod af idéer, tanker og følelser. Det er samlet på 16 uregerlige numre, der strutter af selvtillid og mod. Der er små real life interludes, hvor en strisser spørger om de har købt hash eller hvor en ven på telefonsvareren inviterer på croissant og te.
Trioen tilhører deres egen future jazz scene herhjemme. Der er elementer der kan minde om amerikanske JD Beck & DOMi, Flying Lotus eller Thundercat eller canadiske BadBadNotGood. Jonathan J. Ludvigsens trommespil er i egen liga. Han skifter mellem breaks, beats og fills i et stadigt heftigt tempo. Jonas Cooks keyboards er et lydlaboratorium, hvor der findes lyde og stemninger frem fra ukendte hylder. Justo Gambulas bas er steady, dansende og lader de to andre musikere tage på nogle gevaldige eventyr. Han sørger for st de kommer hjem og mødes igen. Der er den tunge DEBRA, festperlen MOUSSAS FINEST, drum’n’bass eksplosionerne OSAKA og JUNGELEN. På Extended Technique er Brother Portrait med på (umiskendelig britisk) vokal, han får mig til at tænke på legendariske Maxi Jazz.
Det er et af årets bedste danske albums, på tværs af genrer og i særdeleshed jazzen. De improviserer, eksperimenterer og udvider territoriet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar