Jeg kan lige så godt erkende det fra starten. Det er en af mine gamle helte. Nils Petter Molværs Khmer album fra 1997 er stadig et af mine favoritalbums. Med Stitches har den norske trompetist Molvær samlet et stærkt og inspirerende hold omkring sig.
Stjerneguitaristen fra Sverige, Johan Lindström, der tidligere i år udgav On the asylum, der sandsynligvis bliver kåret som årets bedste svenske jazzalbum, leverer forrygende guitar og lap steel. Han er ny mand hos Molvær. Jo Berger Myhre, der spiller bas og diverse elektronisk har været med til at skrive de fleste af pladens numre. Den bundsolide og meget erfarne trommeslager Erland Dahlen supplerer selvfølgelig trommespillet med elektronik, det er jo en Molvær plade. Bandet spiller som sidste nummer på pladen, Radioheads True Love Waits, hvor de løfter originalen fra 2016 gevaldigt.
Musikerne mødtes første gang inden coronaen. Herefter arbejdede de sammen på langdistance, mens albummet langsomt voksede frem. Musikken er ekspressiv og det lyder umiskendeligt som Molvær. Lange flydende toner fra trompeten smelter sammen med elektroniske klange, lap steel guitaren syngende lyd og pulserende dystre rytmer.
Stitches er ikke revolutionerende som Khmer. Den tilfredsstiller til gengæld en stor fan, der ikke kun bliver pleaset, men også sendes nye steder hen. Stitches skal have en stor anbefaling. Det er lige ved, at jeg udråber den til det bedste han har lavet siden NP3 fra 2002.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar