Det er egentlig underligt, selv om der helt sikkert er kloge folk, der har sagt og skrevet noget om det. Det er så let og ukompliceret at lytte til, at det ikke kræver flere afspilninger før det er kravlet ind under huden. Samtidig er det så pissesvært at spille. Det lyder ikke bare godt - men himmelråbende godt. Det er Oscar Peterson og Niels Henning Ørsted Pedersen - to musikere der befandt sig godt sammen i musikken der hyldes på The Touch.
Det er pianisten Søren Kristiansen og bassisten Thomas Fonnesbæk der hylder instrumentkollegerne på The Touch - Aftrykket eller Finessen. Det som bliver siddende. Peterson og NHØP var unikke fordi de var virtuoser, teknisk uovertrufne og i en særlig forbindelse med instrument og musik. Derfor satte de et dybt aftryk i jazzen og såmænd også på hinanden.
Det er Kristiansen og Fonnesbæks idé om hvordan Oscar Peterson og NHØPs musik kan spilles i dag. “Klassisk musik” - men improviseret, som de skriver i pladens liner notes.
De spiller bla. On danish shore, der er noget så sjældent som en fælles OP og NHØP komposition. Fonnesbæk kaster sig straks ud i et solostykke der hylder det som vi elsker NHØP for. At spille et voldsomt kompliceret melodistykke, der får højtalerne til at smelte som smør. Kristiansen holder sig ikke tilbage og sidder helt fremme på klaverstolen. Det er et fint udvalg af mindre forudsigelige sager, som eks. Night Child og det helt indlysende afsluttende “pop”hit Hymn to freedom. The Touch er flot og nutidig hyldest til to af de allerstørste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar