På Jazzklub hjemme i stuen vol. 1: Jazzhus Montmartre

 

Hvad er kernen og grunden til, at jeg synes jazz er så fedt? Et af de vigtigste elementer er, at musikken kan og skal opleves live. Det kan foregå på mange måder. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at en jazzklub er noget nær det optimale. Et lille sted med plads til nogle få hundrede. Her kommer man tæt på musikken - og bliver selv en del af den samlede oplevelse. Musikerne henter energi i at spille for et publikum, der interagerer og reagerer på musikken. Publikum er så tæt på, at de kan se sveden springe fra trommeslagerens pande. De kan lugte at saxofonisten fik hvidløgsbrød til aftensmaden. Der er øl i glasset og alle i lokalet har fokus på en ting: Musikken. Det er kun en lille skare der kan tage på jazzklub hver aften. Jeg bor hverken i New York eller København, så jeg dyrker også indspilningerne fra klubberne. Så kommer jeg lidt tættere på og kan endda rejse langt tilbage i tiden.

Der findes nogle jazzklubber der gennem indspilninger derfra er udødeliggjorte. Det er dem jeg sætter fokus på i Jazznyts store forårstema. Jazzklubberne og musikken derfra. I dag handler det om den første udgave af Montmartre. Der kommer også et indlæg om det nye Montmartre og den i Nørregade. Fra USA har jeg allerede besluttet at The Village Vanguard i New York og The Lighthouse i Californien skal være med. Så går jeg og tygger lidt på Copenhagen Jazzhouse, Birldland, Blue Note, Jazz Workshop, Ronnie Scott’s, Half Note og Five Spot. Måske når jeg ikke dem alle. Måske går jeg kold i projektet. Der er også al den nye jazz, der skal have nogle ord med. 

Nå men, anyways! Velkommen til og god fornøjelse.

Jazzhus Montmartre 

St. Regnegade 19, København K

1959-1976

Kapacitet: 85

Indiskutabelt det vigtigste spillested i dansk jazzhistorie. Selv om stedet ikke var stort, så var dets betydning for dansk jazz gigantisk. Her spillede de “alle sammen” som man siger. Musikerne fik ofte flere ugers engagement. Her var både free jazz med Albert Ayler og swing med Ben Webster. Det var alt sammen jazz. Niels-Henning Ørsted Pedersen fik sammen med andre danske jazzmusikere som Alex Riel og Bo Stief deres musikalske opdragelse på værthuset. I 2008 kom det digre og meget anbefalelsesværdige værk Montmartre skrevet af Frank Büchmann-Møller og Henrik Wolsgaard-Iversen. Stedet genåbnede i 1976 i Nørregade - eller navnet fulgte med. Flere år senere i 2010 genåbnede Montmartre i St. Regnegade, hvor det stadig er placeret. Der kommer iøvrigt også en liste med indspilninger fra det ny Montmartre og den i Nørregade. 

Listen er ikke en best of - og der mangler ganske mange. Jeg har sat en grænse på 10 indspilninger. Det er et udvalg som forhåbentlig giver dig lyst til, at lytte og opfange stemningen fra Montmartre.

Jeg har givet pladerne, som noget nyt i Jazznyt-sammenhæng, stjerner fra 1 til 6, hvor 6 er bedst.

Coverbillederne er fra første udgaverne af udgivelserne.

Dexter Gordon

The Squirrel

Blue Note 1997

29. juni 1967

*****

Måske var det endnu en dag på kontoret for Dexter Gordon. Det lyder bare ikke sådan. Der findes adskillige indspilninger fra Montmartre med Dexter Gordon. Her er han lidt atypisk ikke sammen med NHØP. I stedet er det Bo Stief, der er sammen med Kenny Drew på piano og Art Taylor på trommer yder fænomenal backing til tenorsaxofonisten, der tilsyneladende aldrig løb tør for musikalsk overskud.

Bud Powell

Bouncing with Bud

Sonet 1962

26. april 1962

******

Det er en af mine yndlingsplader fra Montmartre - Bud Powell spiller ubesværet og virker veltilpas. Han er sammen med den kun 15 årige Niels Henning Ørsted Pedersen på bas og William Schiöpffe på trommer. Ren triomagi. Den er genudgivet i mange forskellige udgaver. Her er det den første.

New York Contemporary 5

Vol. 2

Sonet 1965

15. november 1963

******

Altsaxofonisten Archie Shepp er sammen med Don Cherry på kornet og John Tchicai på altsax. I rytmegruppen finder vi Don Moore (Indra Rios-Moore’s far) på bas og J.C. Moses på trommer. Det her er vol. 2 med musik fra samme aften som vol. 1. Det lyder som at være på det gamle Montmartre. Der mangler kun øldunst, røg og den legendariske friturelugt. Bad ass swing.

Cadentia Nova Danica

August 1966 Jazzhus Montmartre

Storyville 2016

August 1966

****

Det er avantgarde jazz af høj og uimponeret kvalitet. Det ungdommelige gå på mod og den store lyst til, at eksperimentere gør at det bliver til en spændende optagelse. Der er elementer fra den spirituelle amerikanske freejazz og fra den europæiske avantgardejazz. John Tchicai var lige kommet hjem efter 4 år i New York. Det var gruppens første koncert.

Bent Jædig

Bent Jædig was here Live at Montmartre 1969

Stunt 2013

31. januar og 1. februar 1969

****

Der er ikke meget tilgængeligt på plade med en af de fineste bebop tenorsaxofonister, vi nogensinde har haft herhjemme. Her kan vi til gengæld få lov til, at høre hvor fantastisk han var i en liveindspilning sammen med Kenny Drew, NHØP og JC Moses. Han spiller med en stor og fyldig lyd. Der er også CD’en The Free Spirit fra 2009, hvor der er optagelser fra Montmartre, hvor Jædig spiller med Art Farmer og Dollar Brand.

Sahib Shihab

Jazz Party 

Debut Records 1964

3. oktober 1963

******
En noget atypisk plade i Debut kataloget. Den er festlig og man kan danse til den. Sahib Shihab spiller både alt og baritonsax suppleret med fløjte. Ole Molin spiller funky guitar (før funken fandtes), NHØP og Riel swinger røven ud af bukserne. Allan Botschinsky tager stikket hjem på flygelhorn. Jeg ved ikke om der var ret mange på Montmartre den aften - det er en slatten omgang klappen med ølklirren efter den fuldstændigt fantastiske Conversation part 1. Fedt at den indspilning findes.

Cecil Taylor

Live at The Cafe Montmartre

Debut Records 1963

23. november 1962

*****

Den amerikanske free jazz pioner, pianisten Cecil Taylor havde næsten hele måneden på Montmartre. Sammen med altsaxofonisten Jimmy Lyons og trommeslageren Sonny Murray leverede de jazz som det ikke var hørt før i København. Særligt Murray og Taylors duospil er vildt at lytte til. De sprænger grænser og selv om det er ekstremt, er det ikke rodet.

Dollar Brand

Anatomy of a South African Village 

Fontana 1965

*****

30. januar 1965

Den sydafrikanske pianist havde Natholdet-tjansen i slutningen af januar 1965 sammen med bassisten Johnny Gertze og trommeslageren Makaya Ntshoko. De spillede musik af Dollar Brand aka. Abdullah Ibrahim, bla. den altid skønne Tinitiyana og Thelonious Monk. Watch out! Det er nogle andre numre, der er på Spotify under samme albumtitel. Der findes også solopladen African Piano, som Spectator udsendte, med musik fra Montmartre. Den er indspillet en eftermiddag uden publikum.

Ben Webster

Saturday Night at The Montmartre

Black Lion 1974

30. januar 1965

*****

Samme aften som Dollar Brand blev optaget, blev alle tre sæt med Ben Webster optaget. Det er Montmartre Classic med Kenny Drew ved klaveret, NHØP på bassen og Alex Riel ved trommerne. De spiller standards og tiden står stille. Der udkom to andre LP’er med musik fra den aften. Midnight at The Montmartre og Sunday Morning at The Montmartre.