Her for nylig var der en kulturjournalist fra Jylland-Posten der ringede i forbindelse med en artikel han var ved at lave om Jan Johansson mesterværket Jazz på Svenska. Hvorfor er det album så særligt, spurgte han blandt andet.
Jan Johansson og Georg Riedel siger så uendeligt meget med så uendeligt lidt. Det er enkelt og rent. Der er noget trygt og genkendeligt i det. Albummet er vigtigt - bla. for måden som jeg forstår jazz på. Den er i top 1 over de vigtigste nordiske jazzplader, svarede jeg.
Det er derfor at Espen Eriksen og Gunnar Halles nye album Sangboka er så nem at gå til - der er en masse forbindelser til Jazz på svenska. Det enkle og de genkendelige melodier. Man kan fortælle og opleve uendeligt meget i det enkle.
Når Søren Ulrik Thomsen i et kort digt fortæller om et helt liv. Når kombinationen af to velkendte ting kan glæde mig gang på gang. Den gode ost på min rugbrødsmad i madpakken. Den norske pianist Espen Eriksen dyrker det smukke i det enkle. Eriksen og Halle spiller bla. Byssan Lull, Uni vår hage og Jeg er havren.
Der er også kommet er liveplade med Espen Eriksen Trio feat. Andy Sheppard. Her spiller de flere numre fra Perfectly Unhappy som de lavede sammen i 2018. 1974, Suburban Folk Song og titelmelodien er sikre hits i min verden. På livepladen er der mere på spil. Der er mere uro end vi er vant til på en Espen Eriksen plade. Det gør ikke noget. De spiller også Anthem, som siden jeg hørte den første gang ofr over 10 år siden har været en stor favorit i mit melankolske hjørne. Sammen med Andy Sheppard føjes der mere til. Albummet lukker med Komeda’s titelmelodi til Rosemary’s Baby. En god afslutter på endnu en god Espen Eriksen Trio plade.
Espen Eriksen & Gunnar Halle på Facebook
Ingen kommentarer:
Send en kommentar