Det er så sprødt og lækkert det her. Tilbagelænet Hammondorgeljazz, hvor souljazzen og hardboppen syder. Trioen med Christoffer Gausdal Find på sax, Gunnar Sjur Ringøen på Hammond og Chris Falkenberg på trommer er aktuelle med deres andet album. Endnu en gang dukker Stefan Friis Ringive op på trombone, desuden gæster Bo Møller på guitar.
Tight og intenst på The Butcher. Dr. Lonnie Smith hyldes på Dr. Lonnie. Der festes på Pass me the salt. Det er dybt og stemningsmættet på It’s now or never. Flap Bop har deres eget udtryk. De formår uden problemer at komme godt rundt i stemninger og humør. Er du til Hammond og souljazz? Så kan du godt sætte den her på pladespilleren. Det er ikke Jimmy Smith - det er til gengæld nutidigt og dansk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar