søndag, maj 22, 2022

Nyt om Jazznyt

 

For halvandet år siden tog jeg en beslutning om at skrue ned for skriveriet på min blog. Jeg kom alligevel op i gear og holdt næsten samme skrivetempo som jeg plejede. 


Nu er beslutningen ført ud i livet. Jeg vil kun skrive mellem 10 og 15 indlæg på bloggen om måneden og har holdt det i 2022.

Jeg har et fuldtidsjob ved siden af bloggeriet. Desuden fylder jazzen også på andre fronter i mit liv. Jeg er med til at lave Moorjazz Festival i Herning og er formand for Swinging Europes bestyrelse. En gang imellem tager jeg også ud som DJ. 


Jeg vil gerne være med til øge kendskabet til ny jazz blandt potentielle lyttere. Jeg modtager desværre meget mere musik end jeg kan nå at anmelde. Det betyder ikke at jeg synes noget er dårligt, bare fordi jeg ikke skriver om det. Det handler om, at tiden ikke slår til. 


Jeg har Jazznyt playlisten på Spotify, hvor nysgerrige altid kan holde sig orienteret om ny dansk jazz. På bloggen prioriterer jeg at skrive om dansk jazz før alt andet - og dernæst den nordiske jazz. En gang imellem kommer der også noget fra andre lande. 

Jeg håber at du stadig har lyst til at følge bloggen og måske endda fortælle dine venner at Jazznyt findes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar