Her på bloggen er bassisten Torben Bjørnskov dukket op med jævne mellemrum gennem årene. Særligt pladen i eget navn, Love Child fra 2009 og de to plader med Phil Parnell 3 fra 2007 og 2008 har været skyld i min opmærksomhed på Torben Bjørnskov.
Nu har han samlet en trio, Human Being Human, med pianisten Esben Tjalve, der tidligere boede i London og bla. har bandet Red Kite og trommeslageren Frederik Bülow fra Abekejser. Trioen er aldersmæssigt en uens størrelse. Temperamentsmæssigt ud i det musikalske har de samme ståsted og har ikke problemer med at samles om Bjørnskovs kompositioner, hvor melodien er solid og spændende.
Frederik Bülows kærlighed til de skæve taktarter er der skruet lidt for. Men kun lidt, han kan stadig male et rytmisk landskabsbillede, hvor de andre tilføjer dyr og mennesker i Bjørnskovs billedrige musikalske univers. Her er fugle der flyver, heste der løber over engen og køer der mediterer i middagssolen.
Det er mennesker der er mennesker. Det er musikere der som på Place Unfound, taler ind i min sjæl. Det er overvejende rolige numre, hvor Lovolution og Sun er afvigerne der passer godt ind i albummets musikalske fortælling. Esben Tjalve er måske ikke så kendt udenfor Aarhus og London’s jazzmiljøer, det kunne denne plade være med til, at lave om på.
Har du en forkærlighed for Niels Henning Ørsted Pedersen og vil høre, hvordan hans musikalske arv forvaltes i jazzen i 2022, så finder du ikke et bedre bud. Torben Bjørnskov har lavet et nutidigt trioalbum, der bør finde et stort publikum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar