Her er et aktuelt overblik over seks jazzplader, hvor saxofonen er i centrum. Pladerne har det til fælles, at sjælen i musikken overvejende er fra 60’ernes jazz. Nogen ville kalde det postbop.
Hjerteblodet flyder i stride strømme på Anders Basts andet album med gruppen The Bast'ards. Hvor det på forrige album var original musik, har saxofonisten Anders Bast valgt at fortolke 8 klassikere fra jazzen. Det er tydeligt allerede fra første nummer at Anders Bast har et nært og kært forhold til numrene. Bye Bye Blackbird får en ordentlig vitaminindsprøjtning, Joe Henderson klassikeren Recordame serveres lækkert og sanseligt. Guitaristen Thor Madsen gør en masse godt undervejs på en dejlig saxofonplade.
Saxofonisten Thomas Hass og trommeslageren Thomas Blachman’s fælles kærlighed til et af jazzens største navne, Wayne Shorter, har mundet ud i albummet The Shortlist. Artur Tuzniks medvirken på piano er et klædeligt plus til musikken. De fokuserer på Shorters musik i årene ’64-’68. Er man jazzfan er det grundpensum. Footprints, Nefertiti, Prince of Darkness er fra de vigtige år med Miles Davis. Hass har materialet i hjertet og Blachman har det i pulsen. Dejlig genforening af de to Page One-musikere.
Den svenske altsaxofonist Håkan Brostrøm er sammen med pianisten Carl Winthers trio. Musikken er skrevet af Broström og Winther, pånær Gershwins I loves you, Porgy. Det er kraftfyldt jazz, hvor Broström står helt fremme på kanten med en saftig trio bag sig, der skubber godt på. Her tages ingen gidsler. Det er velkomment og befriende jazzet.
Den ligeledes svenske Karl Martin Almqvist, dog på tenorsax er i selskab med den samme trio. Nu hedder den blot The Modern Jazz Trio og består iøvrigt af Johnny Åman på bas og Anders Mogensen på trommer. Det er Anders Mogensen der via sit pladeselskab AMM står for begge udgivelser, der kun findes på streamingtjenesterne. Almqvist fik også drysset amerikansk jazz på sin välling som barn. Han har en velformet tone, der sine steder kan minde om John Coltrane. Det er Almqvist der har skrevet musikken, suppleret med et par stykker af Carl Winther. En hyggelig og varm udgivelse.
Jesper Hertz er pianist og har Andreas Bøttiger på saxofonpladsen i sin kvartet. Det er opfølgeren til det næsten to år gamle debutalbum. Kvartetten er ifølge Hertz blevet mere sammenspillet og det kan jeg kun tilslutte mig. De mødes i et afstemt kollektivt udtryk, hvor de venligt skiftes til, at være i fokus. Det er rolig jazz, der står på et fundament af skandinavisk og amerikansk indflydelse. Lyt feks. til Godnat Otto eller Mild og din dag bliver straks en smule bedre.
Her er plade nr. 2 med Thomas Hass på saxofonpladsen. Denne gang er det som medlem af bassisten Niels Wilhelm Knudsens kvintet. Det er samme besætning som på 2018-pladen Impulse med Kathrine Windfeld på piano, Michael Dalgas på trommer udover de to førnævnte. Den store forskel er at trompetisten Tomasz Dabrowski er kommet med - op selv om min begejstring for Hass er stor, så stjæler Dabrowski opmærksomheden, på den gode måde. Her i den sidste saxofonistanmeldelse er det en trompetist der kommer i fokus. Dabrowski er en bredspektret trompetist - og her får man mulighed for at høre ham i en klassisk amerikansk inspireret jazzkvintet. Det holder hele vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar