Forventningerne er skruet i vejret. Debutpladen var bemærkelsesværdig og høstede stor ros. Jeg havde Baryl med på listen over de bedste danske jazzudgivelser. Desuden fik bandleader og vibrafonist Viktoria Holde Søndergaard både Tivolis jazzpris og Aarhus Jazz Festivals talentpris.
Baryl er klar med en opfølger og har denne gang gæster med. Det er grænsende til genialt at drage erfarne jazzfolk som trompetisten Jakob Buchanan og percussionisten Marilyn Mazur ind i Baryls univers. Men det er egentlig for at drysse guldstøv på en plade der skinner i forvejen.
Baryl består udover Viktoria Holde Søndergaard, af Lasse Damsgaard på saxofon, Ludvig Søndergaard på trommer og Lukas Loeb på bas. Det er en godt spillende kvartet, der bringer Viktorias musik sikkert ud i verden.
Albummet sparkes i gang med den korte intro Min politiske holdning I - herefter kommer Vælter, hvor Buchanan og Mazur er med. Det er rolig start på albummet, hvor de to stjerner får megen plads - hele tiden understøttet af Viktorias smukke vibrafonspil. Den efterfølgende Kunne være bedre bringer saxofonisten Lasse Damsgaard i fokus. Arrangementet af nummeret der er i den rolige ende, er hele tiden spændende.
Nummeret Flere og flere og mere og mere, har et lækkert flow, der afbrydes af nogle halsbrækkende (og teknisk krævende) indskud, hvor Mazur og Søndergaard bringer de gode ting frem i hinanden. Det er vildt, heftigt, blidt og tungt. Blødt igennem er endnu en af den slags interludes på albummet, hvor Baryl kommer helt ud til kanten. Titelnummeret Hvad fanden sker der? er Baryl når de er allerbedst. Det smukke og melodiske veksler med det vilde og ekspressionistiske.
Jeg er ikke kun begejstret for albummet. Jeg er begejstret for Baryl og den retning og det niveau de indtager. Du kan lige så godt hoppe på Baryl-vognen nu og blive fan. Dit liv bliver kun federe efter det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar