Når der er nyt med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal - hver for sig eller sammen, så ved jeg, at det er værd at spidse ører, at det er værd at bruge tid på deres musik. Når de er sammen sker der noget særligt, hvilket er meget tydeligt på albummet Stockholm København. De er så meget ovenpå musikken, at det er tydeligt at de læner sig roligt tilbage og lader musikken vokse frem mellem dem.
Det er deres tredje duoalbum - de har også lavet meget andet sammen - og der kommer såmænd også endnu en plade fra dem om kort tid, hvor de er sammen med et pigekor. På det nye album er de mere melodiøse og lyttervenlige end nogensinde. De eksperimenterer fortsat, men ikke så radikalt som tidligere. Stockholm København er en hyldest til de byer som de voksede op i som børn og unge. Det er sanseligt og rækker ud til lytteren. Når de spiller Sangur eller At Line Level er der ikke et øje tørt hos undertegnede. Ljunggren er magikeren på både Fender Rhodes, synths og guitarer. De Waal er troldmanden på trommer og percussion, både akustisk og elektronisk.
Når de slutter albummet med live indspilningen af Pirates - som de indspillede første gang i 2014, så slutter de så meget på toppen, at jeg lige bliver nødt til at høre pladen en gang til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar