Da jeg skrev om Martin Lutz Group for snart 20 år siden her på bloggen, var det min allerførste rigtige anmeldelse. Siden er der udkommet yderligere 3 studieudgivelser og en enkelt liveindspilning med Martin Lutz Group. Pianisten og komponisten Martin Lutz har ikke haft travlt. På den anden side har han også skabt et vidunderligt og aldeles tidløst musikalsk projekt. Der er klare linjer fra den nye plade til den første. Stilen er nordisk klingende jazz med for inspiration fra sydafrikansk jazz og i særdeleshed Abdullah Ibrahim. Martin Lutz har udviklet sin egen lyd og har man en gang forelsket sig i den, er der ingen vej tilbage.
Her er det nye album måske den mest rendyrkede af alle pladerne. Lutz har tidligere inviteret andre musikere ind i projekterne eller haft nogle inspiratoriske udgangspunkter, som eksempelvis på In Denmark I was born. På HiLIfe/LoLife er ensemblelyden i centrum. Pladen er delt op i to. Den ene side, LoLife, er den rolige. Så giver det næsten sig selv, at den anden side, HiLIfe, er den med gang i. Et vigtigt element i Lutz Group er saxofonerne, som der er tre af. Kasper Wagner og Jacob Rose på altsaxer og så tenoristerne Jan Harbeck og Claus Waidtløw på henholdsvis LoLife og HiLIfe. Martin Lutz spiller på Rhodes, Ricco Victor tager sig af trommerne, som han har gjort siden starten og Lars Johnsen spiller bas. Guitaristen Niclas Knudsen har produceret pladen og spiller med på et enkelt nummer.
Jo mere, jeg hører pladen, des mere bliver jeg vild med den. HiLife går direkte i kroppen. De gode melodier swinger løs i et fedt groove. Hør feks. Frisch as a fish og mærk hvordan foden vipper vellystigt med. Den rolige side er god til, at slappe lidt af sofaen og svømme væk i Lutz’ stærke melodier, inden man vender pladen og hører HiLife igen. Den får en kæmpeanbefaling herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar