fredag, november 17, 2023

Andreas Toftemark Quartet featuring Gerard Presencer: La Gare (April Records) LP/CD/digital

 

I efterårsferien var jeg et smut i København. Jeg var så heldig, at Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band spillede på Huset. Her var Andreas Toftemark med i en respektindgydende saxofon-sektion. Han spillede med stor autoritet og coolness. Meget passende for en saxofonist der næsten lige har fået Bent Jædig Prisen

Det kan man også sige om hans egen kvartet, hvor han er aktuel med andet album. Han indtager naturligt pladsen som bandleader, hvor han får backing af rytmegruppen fra et andet af April Records’ succesbands, OTOOTO. Calle Brickman på klaver, Mathias Petri på bas og Andreas Svendsen på trommer. Det er inspireret af 60’ernes amerikanske jazz som den kunne lyde i New York eller for den sags skyld Paris, hvor Andreas Toftemark mange år senere har boet og spillet. Det er den balladefyldte jazz der står stærkt.

Her har Andreas Toftemark inviteret den engelske stjernetrompetist Gerard Presencer med på albummet. Presencer spillede i en periode i DR Big Band og flyttede i den forbindelse til København. Han er stoppet i big bandet - men bor stadig i København. Det er en mindre genialitet at hyre Presencer ind som gæst på pladen. Jeg kommer til at tænke på Art Farmer undervejs, når Presencers lyriske tone flyder - og så bliver det ikke meget bedre i min bog. 
La Gare er en skøn jazz-jazz plade i meget høj standard. 

Bandcamp

Ingen kommentarer:

Send en kommentar