Hun står foran pladesamlingen med den datter der er kommet til verden, siden hun udgav forrige album Tulpa for tre år siden. Keyboardet står lænet op ad væggen og pladespillerne er inden for rækkevidde. Hun udbygger det som hun skabte på det forrige album. Elektronisk jazzet moderne soul, der ikke tager den letteste vej. Der sker en masse undervejs. Hun synger, spiller keys og har programmeret. Men hun er også god til, at finde sammen med nogle inspirerende samarbejdspartnere. Denne gang medvirker amerikanske Miguel Atwood-Ferguson på fire numre på elektrisk violin. Han har et imponerende CV som sideman fra Ray Charles til Thundercats. Det er dog hans hyldest til J.Dilla Suite for Ma Dukes fra 2010, der står som noget helt særligt. Det var også den, der var grunden til Astrid Engberg kontaktede ham under pandemien og han svarede positivt tilbage. Han er ikke uden grund i at numre Chains og Living Contemplation løftes et ekstra stykke.
Det samme kan man også sige om de folk hun har hentet i det lokale. Jonathan Jull Ludvigsen (trommer) og Jonas Cook (keys) fra hedengangne Athletic Progression, Sfen Meinild (fløjte) og Tobias Wiklund (trompet) er blandt gæsterne. Astrid Engberg bruger effekter på stemmen, så den fylder mere og går nye veje. "I’m not free while any woman is a prisoners - even though her chaens are different from mine" siger Esther Wanyama på Chains, der ikke er et af de lette numre på pladen, der er til gengæld noget der sætter sig. Maria Dybbroe medvirker på I should care og giver kant til pladen. Det er fedt og et godt element sammen med de mere tilgængelige numre som eksempelvis Spirits Came told med, hvor Engbergs faste samarbejdspartner Anders Bo Eriksen bl.a. medvirker på tuba.
Trust er et rigtigt album, en samlet oplevelse gennem Astrid Engbergs tanker og oplevelser om at blive mor og om menneskets skrøbelighed. En stor oplevelse og en værdig opfølger til Tulpa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar