Det er ikke uden nervøsitet, at jeg begynder at lytte til duoen Kaleiidos nye musik. De har allerede skabt to fantatiske albums med Voyage og Elements fra henholdsvis ’21 og ’22 - sidste år gav jeg dem endda Jazznytprisen - siden da har jeg hørt dem med Aarhus Jazz Orchestra. Stagnerer de nu? Er jeg mættet med Kaleiido? Heldig er min betagelse er ikke aftaget. Det nye album er lige præcis det som jeg havde håbet på - og mere til. De bevarer sig selv i deres ukonventionelle og dybt originale måde at skabe musik på.
Denne gang har de koblet Hannah Schneider (vokal), Rumpistol (elektronik og tangenter), Rasmus Sitarz (trommer) og Lars Vissing (trompet, elektronik) på projektet. Schneider var med på den forrige og Sitarz kender de fra deres fælles Yellow Spoon/Kaleiido projekt. Vissing og Rumpistol er nye i folden. Det bevæger musikken i nye retninger. Det er ambient jazz med kanter.
De medvirkende musikere tilvejebringer nye elementer i Kaleiidos univers. Den erfarne trompetist Lars Vissing har mange års erfaring med elektronik i sin musik (er der andre end mig der kan huske Lars Vissings Brilliant Corner plade fra 1998?). Rumpistol kommer fra den elektroniske musik og Sitarz’ trommespil passer godt ind på pladen.
De tager os med ud i rummet. Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. Fjerne planeter og vores allesammens hjem, Jorden. Det er musik med mystik og undren. En stor plade om det store univers. Jeg er fortsat ubegrænset fan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar