Den svenske saxofonist Per Texas Johansson er en af de helt store nutidige jazzmusikere hinsidan. Det understreger han på det kraftigste med simultanudgivelserne; Den sämsta lösningen av alla og Orkester Omnitonal. På den førstnævnte er han sammen med seks andre musikere mens den anden er med 19 medvirkende musikere og en dirigent til at styre slagets gang. Pladerne er indspillet med en måneds mellemrum og har elementer hvor de ligner hinanden og alligevel er det noget andet
Per Texas Johansson er en multiblæser. På Den sämsta lösningen av alla spiller han både på obo, engelsk horn, klarinet, basklarinet, kontrabasklarinet, tenorsaxofon og fagot. Han spiller sammen med musikere som han tidligere har spillet med i forskellige sammenhænge. Det er klart at instrumenter som vibrafon og lapsteel træder tydeligt igennem. Ellers er det mere lyden af et ensemble, der hersker når man hører musikken.
Omnitonal er ikke decideret big band musik. Hvis det skal kategoriseres som noget, så er det vel nærmere noget der kan kaldes moderne kompositionsmusik, hvor der både er klassisk, avantgarde og jazz tilstede. Der er masser af struktur i musikken, der vælges bare ikke lette løsninger. Idéen har fra starten været at det skulle som hvis Bela Bartok og Igor Stravinsky var bestilt til at lave musik til Benny Goodman og Woody Herman. Det er ikke musik der åbner op for en masse improvisation. Til gengæld er der nok af udfordringer og fantasi i musikken.
Jeg har sneget en tredje plade med. Det er den dansk/svenske kvartet FLEN og deres opfølger til EP’en fra 2021. Denne gang er de udvidet med Per Texas Johansson på tenorsax, basklarinet og fløjte. Han passer godt ind i deres musikalske univers, der lugter af 60’ernes mere udforskende jazz og hvor jeg tænkte USA med den forrige, så lyder det mere af Europa denne gang. Der tages nogle chancer som holder. Det er en god idé at de har fået Per Texas Johansson med denne gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar