Der har i alle de år, hvor jeg er kommet på Spot Festival, været jazz og det der ligner. I 2005 hørte jeg både Nicolai Munch Hansen, Anderskov Accident, Autofant (med Kresten Osgood, som jeg også hørte i år), I got you on tape (med Jakob Bro) og norske Susanna & The Magical Orchestra, der spillede en uforglemmelig koncert på Aros. 2024 har været et rigtigt stærkt år for jazzen på Spot Festival. Jeg tager det som et udtryk for at jazzen i det hele taget står meget stærkt lige nu.
Hvalfugl spillede for en stopfyldt store sal og Gaffa kvitterede med 6 stjerner. Smag på dig selv lavede en fest sent fredag aften på den store udendørs scene foran Musikhuset, hvor Gaffas Torben Holleufer leverede 5 stjerner. Tigeroak og Astrid Engberg fyldte begge Rytmisk Sal.
JazzDanmark var sammen med Sunship flyttet ind på A-Huset i området ved siden af Godsbanen. Her præsenterede de fredag, seks forskellige kunstnere i den eksperimenterende ende af jazzen, hvor Maria Faust, Emil Palme og Håkon Berre var fra den erfarne ende. Området omkring A-Huset sydede af spirende forårsfornemmelser. Solen deltog også på Spot, der kunne melde udsolgt fredag aften. Emil Palme leverede en nærmest meditativ oplevelse med guitaren, hvor store klangflader blev fyldt ud med filmiske og stikkende elementer.
På Spot kunne man opleve det helt nye band Frequens med direkte inspiration fra fusionsjazzen, de næsten lige så nye Clothing Club, de mere erfarne søskende Døssing og bandet Clapper, der er Abekejser uden Døssing men med Malthe Jepsen. De spiller med indirekte inspiration fra fusionsjazzen og er en del af jazzens nutid, hvor Aarhus er leveringsdygtig i en grad, der må gøre andre byer misundelige.
Jeg havde et særlig øjeblik med The Three Body Problem i Ridehuset, dem har jeg skrevet et selvstændigt indlæg om. Ligesom jeg også har skrevet om Maria Faust, der spillede med Kresten Osgood og Lars Bech Pilgaard. Hun har en ny plade ude nu, som hun præsenterede på festivalen.
I forbindelse med Spot var der også en scene med live-podcasts. Her havde Spot spurgt om jeg ville lave en udgave af min Podcast, Pladesamlerne - en larmende minoritet. Det siger man ikke nej tak til. Det blev til en time i selskab med Carsten “Dusty Wax” Reinholdt, der fortalte om at samle på plader og være DJ gennem en menneskealder. Du finder den snart i din podcast-app.
Jazzen blev også repræsenteret i forskellige afarter af eksempelvis Kalaha, Girls in Airports med Teitur, Nana Rashid, Akabanga, Miriam Mandipira, Ida Nielsen, Jeremy Troy og Rest in Beats.
Jeg fangede Hvalfugl, Astrid Engberg, Elias Rønnenfelt (fra mit favoritrockband Iceage) og Smag på dig selv, til en intens showcase på Radar, lørdag middag og et par timer frem. Her blev jeg bekræftet i at Hvalfugl står stærkere end nogensinde, at Astrid Engberg lyder for fedt, når der gå voldsomme klubbeats i den og at Smag på dig selv, så godt stegte ud efter fredagens succes på Parkscenen. Det lod de ikke påvirke koncerten, der var tight og intens.
Spot var i særklasse i år set fra en jazzfreaks synspunkt. Spørgsmålet er om det er Spot eller jazzens skyld? Jeg hælder til det sidste. Jazz er nutidens musik - og det ved Spot.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar