onsdag, maj 29, 2024

Kira Martini: Open Wide (Storyville) LP/CD/digital

 

Singer/songwriter, jazz, folk, pop og nærvær. Det kunne være Joni Mitchell jeg skrev om. Det er det ikke. Det er sangeren Kira Martini, der til dato har lavet sit mest formfuldendte album. Det er originale sange skrevet af Kira Martini og fremført af musikere der kan mærke og fornemme en sang. Her er det i allerhøjeste grad værd at fremhæve saxofonisten Jakob Dinesen, der komplementerer Kira Martinis stemme på meget elegant og personlig vis. Han lyder som sig selv og tager flere gange over, når Kira Martini ikke synger.

Kira Martini har lavet en samling personlige sange. Hun synger om parforholdet og kærligheden på Better Life. Det fungerer godt. Det gør mange af de andre sange også. “And You’re The only man on My mind” som hun synger på The Only Man, så man ikke er i tvivl om at hun mener det.

Albummet åbner med Open Wide - starten på en rejse - der er så mange muligheder. Dem griber Kira Martini med albummet der også meget passende har fået titel efter åbningsnummeret. 

Kira Martini

Ingen kommentarer:

Send en kommentar