Det er en den slags plader der sidder lige hjertet allerede efter første gennemlytning. Det er der mange grunde til. Noget handler måske om, at Christoffersen og jeg er jævnaldrende. Han er i sine formative år præget af jazzens lyd i 80’erne og 90’erne. Den jazz jeg også lyttede til, særligt Chick Corea og Keith Jarrett.
Han er sammen med et drømmehold, danske Thomas Fonnesbæk på bas og svenske Rasmus Kihlberg på trommer. Det er triojazz af den melodiske og dynamiske slags. Pladen åbner med Bargemon, et nummer der skylder sit til Chick Corea. Corea hyldes også på Armando’s blues. Det er Jacob Christoffersens femte plade i eget navn, den fjerde med trio. Det er et jazzterræn han er godt hjemme i. Han spiller med ro og overskud og har et forrygende samarbejde med Fonnesbæk og Kihlberg.
Den fine udgave af Gasolin’s Hva’ gør vi nu, lille du? gør kun, at jeg synes endnu mere om pladen. Der er også en sidste ting, som jeg vil fremhæve. Jacob Christoffersen supplerer flygelet med Fender Rhodes - hvor han både spiller simultant og alene på de to instrumenter. Land of Lydia er et fedt Rhodes nummer. Det er rigtig god klavertrioplade for den voksne jazzlytter, der tilfredsstilles på alle måder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar