Bassisten Henrik Jensen er dansk og har boet i England siden 1997. Han har udgivet 3 plader i eget navn siden 2013, som alle er omtalt her på bloggen. På de foregående plader var det under navnet Henrik Jensen’s Followed by Thirteen. Nu er det som Henrik Jensen Trio. Han er sammen med pianisten Esben Tjalve og trommeslageren Dave Smith.
Esben Tjalve vendte tilbage til Danmark for nogle år siden efter at have boet i England. I de senere år har han bla. spillet med Human Being Human. Dave Smith er mest kendt for at have spillet fast med Led Zeppelin-forsangeren Robert Plant i en lang årrække, men også i jazzen hvor han bla. medvirker på Mark Lockhearts nyeste album.
Musikken er triojazz, hvor der er fokus på sammenspil og det kollektive udtryk. Henrik Jensens kompositioner er behagelige og melodiske. Det er musik, der passer perfekt til efteråret. Det kan være ganske sundt, at sidde og stirre på ingenting, mens man lader Henrik Jensens musik sive ind i kroppen. Pladen er i øvrigt udgivet på legendariske Babel Label, som deres første udspil i fire år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar