Der er forhåbentlig ikke så mange andre end mig, der kan blive irriteret over at jeg ikke skrev om deres første udspil, Kairos, der kom for et år siden. Det bliver jeg nødt til, at råde bod på. Det kan jeg passende gøre ved, at skrive om deres andet udspil, som de allerede er aktuelle med. Sekstetten består af Eigil Lippert på trompet, Andreas Debes på tenorsaxofon, Troels Kaaber på guitar, Laurits Lippert på klaver, David Rystrøm på bas og Øyvind Winton på trommer. Det er vigtigt for mig, at nævne dem alle. For det første tror jeg ikke at jeg har skrevet om nogen af dem før og for det andet, er Pangaia et musikalsk kollektiv. De har en samlet lyd og dere eget udtryk. De er barndomsvenner og har udviklet noget helt særligt sammen.
De kan være dejligt jazz-hidsige og ekspressive som på High Tide eller venlige og imødekommende som på Upper Valley. Det er den akustiske og organiske jazz, der vokser frem i improvisationen med gensidig forståelse og fornemmelse for hinanden.
Pladen lukker ned med titelnummeret, der er skrevet af trompetisten Eigil Lippert efter en tumultarisk periode i hans liv. Musikken illustrerer afklarethed og en måde at komme videre på. Nummeret er ganske kort og kommer efter den længere Apollo, der i sin varme og dynamiske fylde er blevet en favorit hos mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar