Det er en af jazzens ypperste discipliner. At kunne spille jazzstandards, hvor man gennem improvisation og personligt musikalsk udtryk fortolker melodierne og endda gør dem til sine egne. Jazzhistorien er proppet med eksempler, hvor særligt 50’erne og 60’erne dannede grobund for disciplinen. Der er blevet længere mellem snapsene i dansk jazz i den senere år, når det kommer til fortolkningerne - altså den rigtigt stærke snaps, der ikke er lavet for at blive playlistemateriale på Spotify. Men af kunstnerisk nødvendighed, hvor man har noget på hjerte.
Trioen med Kristoffer Vejslev på guitar, Martin Brunbjerg Rasmussen på bas og Rasmus Elhøj Jensen på bas har gennem adskillige år spillet sammen og opbygget et grundlæggende kendskab til hinanden. Det bruger de på iT’s a RioT, hvor de kommer med et bud på en stærk snaps-
De har også inviteret nogle ret afgørende gæster med på pladen. Det høres allerede fra starten, hvor de åbner med to Thelonious Monk sager, først Monk’s dream, hvor både tyske Rudi Mahall på basklarinet og svenske Hannes Bennich på altsax er med og derefter Ask med now, hvor det kun er Mahall der medvirker. Begge musikere giver trioen noget saft, kraft og gejst. På Ricochet som er en kollektiv improvisation, er Simon Toldam med som gæst, her sker der også ting og sager i musikken. De udfordrer og udfordres. Den efterfølgende In the wee small hours of the morning er en pleaser, der stikker noget ud efter pladens vitale åbning. Det er betegnende for pladen, som er bedst, når gæsterne træder ind i studiet og musikken og sender den uventede steder hen.
Det handler ikke om at trioen er tandløs. De spiller godt og er ikke bange for at kaste sig ud på dybt vand, som når de spiller Oscar Pettifords Tricotism, hvor Martin Brunbjerg kommer helskindet gennem basspillet. Jeg synes bare at det er bedst som når de spiller Smog Eyes, hvor Mahall og Bennich trykker den af. Men hov! Hvad er nu det? Der fades ud kort inde i nummeret, så vi kun hører en lille bid. Det sker heldigvis ikke på en mine all time favourites, Monk’s Well You Needn’t, hvor Mahall og Bennich også er med. Det swinger på den gode skæve måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar