tirsdag, maj 31, 2005
KortJazzNyt
Ginman uden DeLuxe, Blachman, Dahl og Mikkelborg (foto fra www.ginman.dk)
Programmerne til Aarhus Internationale Jazz Festival og Copenhagen er offentliggjort. I det følgende kigger jeg lidt på den elektronisk inficerede del af prgrammerne. I København er der genbrug af to navne fra Roskilde Festval 2004, nemlig norske Bugge Wesseltoft og britiske Matthew Herbert. De optræder begge på festivalen under festivalen: Future Sounds of Jazz. Jeg bliver nødt til, at nævne at TDC er sponsor for arrangementet (hvilket er fint), men at de samtidig reklamerer med at man købe musikken på TDC's musiksite er en overdrivelse. Man kan købe to albums med Bugge Wesseltoft, et enkelt nummer med Matthew Herbert (et remix) og intet med de to danske indslag. Du kan læse mere om eventen ::HER:: Ved begge koncerter suppleres de med danske kunstnere, nemlig Ginman DeLuxe og Efterklang Sidstnævnte optræder også på Spot festivalen og Roskilde Festivalen.
Ginman DeLuxe rummer en finurlig blanding af musikere, som har arbejdet med både Jesper Thilo (Olivier Antunes på piano), Malk De Koijn (Tue Track på pladespiller), Povo (Lars Vissing på trompet), Dicte (Kristoffer Sjelberg på trommer) og Clark Terry (Lennart Ginman på bas).
Ginman DeLuxe spiller ligeledes på Aarhus Internationale Jazz Festivals afdeling, der kaldes Elektronisk Jazzjuice 05. De holder til på musikcafeen og der præsenteres en bred vifte af nye og spændende navne, med mere eller mindre elektronik i bagagen. Af optrædende kan bl.a. nævnes: August Engkildes (the man formerly known as bassplayer) E.P.O. , Århusianske og tidligere rockmusiker og nuværende minimalist Sofus F, svenske Midaircondo, engelske Shitmat og mange flere.
I København er der mulighed for at høre mere end de førnævnte indenfor elektronikken. Hess is More (med Mikkel Hess), Susi Hyldgaard , dansk/svenske Television Pickup, Malkin Zany, Povo, Autofant, Miss Claudia & Pornorama, Emil de Waal + og sandsynlivis flere andre, de nævnte var dem, jeg lige umiddelbart kendte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar