torsdag, september 25, 2008
Jazzbogsnyt
Morten Windelev og Anders-Peter Andreasens bog om danske jazzpladecovers bliver nu udgivet af Nyt Nordisk Forlag. Den er dermed tilgængelig fra boghandler og netbikse. Bogen der hedder Cool Scandinavians blev udgivet tidligere i år, hvor den kun kunne købes fra forfatternes eget site.
Taschen har også lige udgivet en bog med jazzcovers, hele 1000 styk er der blevet plads til. Bogen er på næsten 500 sider og kan nu købes fra Taschen's egen netbutik. Det site er iøvrigt meget anbefalelsesværdigt at kigge på, for lige nu er det muligt at bladre gennem bogens samtlige sider.
I slutningen af oktober udgives den niende udgave af The Penguin Guide to Jazz Recordings. Det er en uundværlig referencebog på 1600 sider, der indeholder 14000 CD-anmeldelser. Den ene af forfatterne Richard Cook døde sidste sommer, kun 50 år gammel. Men hans mange vidende og særdeles brugbare beskrivelser og anmeldelser lever heldigvis videre.
Martin Fabricius Trio: When sharks bite (Martin Fabricius/Gateway)
En tablet Vibrafon på 10 mg
Megen medicin virker som regel som den er tænkt, nogle gange virker den slet ikke eller måske får man kun bivirkningerne. En gang imellem kan medicin være så effektivt at det kan forbedre et menneskes livskvalitet markant. Martin Fabricius' medicin er effektiv, men har også bivirkninger -i form af overdreven afslappethed.
Martin Fabricius er vibrafonist, uddannet fra Berklee School of Music, hvor han i et år fik eneundervisning af maestro Gary Burton. Fabricius er uddannet med speciale i filmmusik, og det kan høres. When sharks bite er Fabricius' første plade, han får musikalsk hjælp af Christian Hougaard Nielsen på bas og Jeppe Wessberg Christensen på trommer. I det jazzmusikalske landskab, er der udsigt til det æstetiske og lækre, med et roligt tempo. Fabricius tager sig god tid, giver melodien tid til at falde på plads. Pladen er en god brugsplade. Den er perfekt som baggrundsmusik, når man sidder og læser en god bog. Det er ikke et ligegyldigt og glat lydtapet Martin Fabricius Trio præsenterer os for. Det er et stemningsmættet univers med stor fornemmelse for melodi og følelse.
Martin Fabricius: www.martinfabricius.eu
My Space: www.myspace.com/martinfabricius
Megen medicin virker som regel som den er tænkt, nogle gange virker den slet ikke eller måske får man kun bivirkningerne. En gang imellem kan medicin være så effektivt at det kan forbedre et menneskes livskvalitet markant. Martin Fabricius' medicin er effektiv, men har også bivirkninger -i form af overdreven afslappethed.
Martin Fabricius er vibrafonist, uddannet fra Berklee School of Music, hvor han i et år fik eneundervisning af maestro Gary Burton. Fabricius er uddannet med speciale i filmmusik, og det kan høres. When sharks bite er Fabricius' første plade, han får musikalsk hjælp af Christian Hougaard Nielsen på bas og Jeppe Wessberg Christensen på trommer. I det jazzmusikalske landskab, er der udsigt til det æstetiske og lækre, med et roligt tempo. Fabricius tager sig god tid, giver melodien tid til at falde på plads. Pladen er en god brugsplade. Den er perfekt som baggrundsmusik, når man sidder og læser en god bog. Det er ikke et ligegyldigt og glat lydtapet Martin Fabricius Trio præsenterer os for. Det er et stemningsmættet univers med stor fornemmelse for melodi og følelse.
Martin Fabricius: www.martinfabricius.eu
My Space: www.myspace.com/martinfabricius
fredag, september 19, 2008
Ginman er ny musikchef på Jazzhouse
Den mangeårige musikchef på Copenhagen Jazzhouse, Lars Thorborg har været sygemeldt igennem en længere periode. Nu har man ansat en afløser for ham. Det bliver Lennart Ginman, der mest er kendt som musiker i bla. hans eget Ginman/Jimmy Jørgensen (der spiller på Gasværket i Kbh. d. 21. sept.) og i GinmanBlachmanDahl, men som også har vist sine organisatoriske evner i forbindelse med musikstævnerne på Vallekilde Højskole, hvor danske jazzmusikere er blevet undervist af og har spillet sammen med internationale topmusikere.
Lennart Ginman står meget apropos på scenen, på Jazzhouse i aften, som medlem af Sinne Eegs nye trio, der også inkluderer Morten Lund på trommer og Jacob Christoffersen på piano.
torsdag, september 18, 2008
On the spot vol. 2 -a peek at the danish jazz scene (Ricky-Tick Records)
Danske 60'er jazzgrooves
Inden Boris Rabinowitsch holdte på Politiken, kort før sommeren rigtigt satte ind, lavede han en anmeldelse af On the spot vol. 2. Han kaldte den forfejlet, men for en enkelt gangs skyld var det Boris der var forfejlet.
Det finske (og ikke tyske, som Boris kalder det) pladeselskab Ricky-Tick Records har tidligere udgivet den første On the spot, hvor det var skandinaviske kunstnere der var repræsenteret. Denne udgivelse koncentrerer sig udelukkende om de danske og udvælgelsen er foretaget af Anders-Peter Andreasen (aka DJ Wunderbaum og medlem af Povo). Han var tidligere i år med til at udgive bogen Cool Scandinavians, der indeholdt fotos af danske jazzpladecovers fra 50'erne til starten af 70'erne. Alle pladerne der er i bogen kommer fra Anders-Peter Andreasens egen samling.
Han har med andre ord, det materiale der skal til for at lave en compilation med gammel dansk jazz. Anders-Peter Andreasen tager som gammel DJ udgangspunkt i musik, der kan bruges i klub-sammenhæng, det er ikke nødvendigvis det der fortæller den rette historie om lyden af den danske jazzscene i de år. Til gengæld fungerer det som en compilation der kan fremtvinge kropslige bevægelser, i form af rokken med benene, trampen på stedet eller anden højstemt kropsuro.
Kender man internationale DJ's som Gilles Peterson eller Rainer Trüby ved man lidt om hvad der er i vente. Andreasen har udvalgt 11 numre og fælles for dem alle er at de kommer fra fuldstændigt uopdrivelige vinylplader. Louis Hjulmand Quartet, Bent Jædig, Max Leth, Bjarne Rostvold, Erik Moseholm, Finn Savery, Jazz Kvintet 60 er blandt dem man finder på pladen, der selvfølgelig også er udgivet som vinyl-LP.
En absolut anbefalelsesværdig plade til dem der ikke var unge i 60'erne eller tidligere.
Ricky Tick Records: www.ricky-tick.com
Inden Boris Rabinowitsch holdte på Politiken, kort før sommeren rigtigt satte ind, lavede han en anmeldelse af On the spot vol. 2. Han kaldte den forfejlet, men for en enkelt gangs skyld var det Boris der var forfejlet.
Det finske (og ikke tyske, som Boris kalder det) pladeselskab Ricky-Tick Records har tidligere udgivet den første On the spot, hvor det var skandinaviske kunstnere der var repræsenteret. Denne udgivelse koncentrerer sig udelukkende om de danske og udvælgelsen er foretaget af Anders-Peter Andreasen (aka DJ Wunderbaum og medlem af Povo). Han var tidligere i år med til at udgive bogen Cool Scandinavians, der indeholdt fotos af danske jazzpladecovers fra 50'erne til starten af 70'erne. Alle pladerne der er i bogen kommer fra Anders-Peter Andreasens egen samling.
Han har med andre ord, det materiale der skal til for at lave en compilation med gammel dansk jazz. Anders-Peter Andreasen tager som gammel DJ udgangspunkt i musik, der kan bruges i klub-sammenhæng, det er ikke nødvendigvis det der fortæller den rette historie om lyden af den danske jazzscene i de år. Til gengæld fungerer det som en compilation der kan fremtvinge kropslige bevægelser, i form af rokken med benene, trampen på stedet eller anden højstemt kropsuro.
Kender man internationale DJ's som Gilles Peterson eller Rainer Trüby ved man lidt om hvad der er i vente. Andreasen har udvalgt 11 numre og fælles for dem alle er at de kommer fra fuldstændigt uopdrivelige vinylplader. Louis Hjulmand Quartet, Bent Jædig, Max Leth, Bjarne Rostvold, Erik Moseholm, Finn Savery, Jazz Kvintet 60 er blandt dem man finder på pladen, der selvfølgelig også er udgivet som vinyl-LP.
En absolut anbefalelsesværdig plade til dem der ikke var unge i 60'erne eller tidligere.
Ricky Tick Records: www.ricky-tick.com
mandag, september 08, 2008
Ibrahim Electric: Brothers of Utopia (Tactic Records)
Brødrene fra drømmelandet
Det er deres femte plade. De har tidligere udsendt en plade på det (dengang meget lille, nu lidt større) selskab ILK. Så skiftede de til det store danske jazzmoderskib Stunt Records så de kunne komme længere ud. Det kom de! Nu er de så skiftet til et nyt pladeselskab, Tactic Records der ellers næsten udelukkende udgiver plader med rock i den tunge ende. Har de så skiftet stil? Nej! Men måske er det mere end nogensinde tydeligt at de ikke er en jazztrio. De har aldrig rigtigt spillet soul-jazz, som 90 % af jazzens orgel-combos har for vane at gøre. På deres forrige studieplade Absinthe var der bla. inspiration fra de tidlige 70'eres progressive rockmusik.
På den nye plade tager brødrene fra drømmelandet Utopia os med på en rejse, hvor ikke alt er helt som det giver sig ud for at være. Titlerne på de 12 melodier leder os på vej, her er referencer til Indien, Nuuk, Borat, Zagreb og Røde Sonja (hvor det tunge groove og de pludselige breaks giver mindelser om en sværdkamp i en Conanfilm).
Stilistisk bevæger de sig mellem det kitschede, næsten fjollede som på nummeret Year of the golden pig, over den surfede sound på Ghost Rider til klassisk tung Ibrahim Electric partymusik, som på Kim Nuuk. Det er værd at notere sig at de tre herrer er alt for gode musikere til at lade sig indfange af en bestemt stil eller lyd. Indenfor det samme nummer bevæger de sig problemfrit rundt med frække riffs, korte soli og snurrige breaks og heftige fills.
Jeg kan kun anbefale at du køber hele albummet, et enkelt download er simpelthen for kort en fest.
Bonusinfo:
Ibrahim Electric er startet på en Danmarkstur der bringer dem til Svendborg (11. sep.), Skive (12.), Randers (13.) i denne uge.
My Space: myspace.com/ibrahimelectric
Det er deres femte plade. De har tidligere udsendt en plade på det (dengang meget lille, nu lidt større) selskab ILK. Så skiftede de til det store danske jazzmoderskib Stunt Records så de kunne komme længere ud. Det kom de! Nu er de så skiftet til et nyt pladeselskab, Tactic Records der ellers næsten udelukkende udgiver plader med rock i den tunge ende. Har de så skiftet stil? Nej! Men måske er det mere end nogensinde tydeligt at de ikke er en jazztrio. De har aldrig rigtigt spillet soul-jazz, som 90 % af jazzens orgel-combos har for vane at gøre. På deres forrige studieplade Absinthe var der bla. inspiration fra de tidlige 70'eres progressive rockmusik.
På den nye plade tager brødrene fra drømmelandet Utopia os med på en rejse, hvor ikke alt er helt som det giver sig ud for at være. Titlerne på de 12 melodier leder os på vej, her er referencer til Indien, Nuuk, Borat, Zagreb og Røde Sonja (hvor det tunge groove og de pludselige breaks giver mindelser om en sværdkamp i en Conanfilm).
Stilistisk bevæger de sig mellem det kitschede, næsten fjollede som på nummeret Year of the golden pig, over den surfede sound på Ghost Rider til klassisk tung Ibrahim Electric partymusik, som på Kim Nuuk. Det er værd at notere sig at de tre herrer er alt for gode musikere til at lade sig indfange af en bestemt stil eller lyd. Indenfor det samme nummer bevæger de sig problemfrit rundt med frække riffs, korte soli og snurrige breaks og heftige fills.
Jeg kan kun anbefale at du køber hele albummet, et enkelt download er simpelthen for kort en fest.
Bonusinfo:
Ibrahim Electric er startet på en Danmarkstur der bringer dem til Svendborg (11. sep.), Skive (12.), Randers (13.) i denne uge.
My Space: myspace.com/ibrahimelectric
fredag, september 05, 2008
Helle Henning: Verden lige her (Calibrated)
Forrygende jazz sunget på smukt dansk
Jazz sunget på dansk er en sjældenhed og det fatter man jo ikke en krone af, når man hører pladen Verden lige her med Helle Henning. Hun har skrevet al tekst og musik. Hun synger perfekt, stemmen er personlig, men det allervigtigste er at man kan høre hvert enkelt ord når hun synger. Det er netop derfor at jeg overgiver mig totalt til den her plade. Helle Henning er konsekvent, følger og bruger sine evner til det yderste. Håndværket er iorden, der er ægthed og følelser i Helle Hennings musik og stemme. Det her er stor kunst med bred appeal.
Stilen befinder sig i et jazz-vise-pop univers, med et strejf af noget bittersødt nordisk. Musikalsk bakkes hun op af Nikolaj Hess på piano, der efterhånden har udviklet sig til at være "kvindelig jazzsanger"- akkompagnatør no. 1 herhjemme. Her kan bla. nævnes Caroline Henderson, Sissel Vera Pettersen og Ulla Henningsen. Jens Skou tager sig af bassen og Jonas Johansen spiller veloplagt percussion og trommer. Christina von Bülow og Marc Mommaas gæster på sax på hver to numre.
På sangen Dengang jeg var barn har Helle Henning ramt loftet, teksten om barndommen i 70'erne og den swingende musikalske opbakning er et hit, så download den, hvis du ikke har råd til hele albummet.
Bonusinfo:
Helle Henning har sunget kor på en lang række Disney-film siden slutningen af 90'erne. Hun udsendte i 2005 sin første plade der hed Måske er det aldrig for sent.
Helle Henning: www.hellehenning.dk
Jazz sunget på dansk er en sjældenhed og det fatter man jo ikke en krone af, når man hører pladen Verden lige her med Helle Henning. Hun har skrevet al tekst og musik. Hun synger perfekt, stemmen er personlig, men det allervigtigste er at man kan høre hvert enkelt ord når hun synger. Det er netop derfor at jeg overgiver mig totalt til den her plade. Helle Henning er konsekvent, følger og bruger sine evner til det yderste. Håndværket er iorden, der er ægthed og følelser i Helle Hennings musik og stemme. Det her er stor kunst med bred appeal.
Stilen befinder sig i et jazz-vise-pop univers, med et strejf af noget bittersødt nordisk. Musikalsk bakkes hun op af Nikolaj Hess på piano, der efterhånden har udviklet sig til at være "kvindelig jazzsanger"- akkompagnatør no. 1 herhjemme. Her kan bla. nævnes Caroline Henderson, Sissel Vera Pettersen og Ulla Henningsen. Jens Skou tager sig af bassen og Jonas Johansen spiller veloplagt percussion og trommer. Christina von Bülow og Marc Mommaas gæster på sax på hver to numre.
På sangen Dengang jeg var barn har Helle Henning ramt loftet, teksten om barndommen i 70'erne og den swingende musikalske opbakning er et hit, så download den, hvis du ikke har råd til hele albummet.
Bonusinfo:
Helle Henning har sunget kor på en lang række Disney-film siden slutningen af 90'erne. Hun udsendte i 2005 sin første plade der hed Måske er det aldrig for sent.
Helle Henning: www.hellehenning.dk
Stor jazzweekend i København
I dagene 18.-21. sept finder tre store jazzbegivenheder sted i København.
Europe Jazz Network, der er en sammenslutning af europæiske producenter og arrangører, som er specialiseret i jazz og improvisationsmusik, afholder konference og generalforsamling i København. I den forbindelse afholdes der d. 20. sept. en gratis koncert, hvor alle er velkomne, på Halvandet der ligger på Refshalevej. Emil de Waal+, Pasborgs Odessa 5 og Asta Nielsen Towards the light er de tre fine udvalgte kunstnere man får muligheden for at opleve.
Young Nordic Jazz Comets er den fællesnordiske konkurrence for unge jazzbands. Finalen afgøres i år på Rytmekons d. 19. sept. Fra Danmark deltager Magnus fra Gaarden. De er oppe mod Albatrosh (Norge), Kristjan Martinsson Trio (Island), Kristin Amparo Band (Sverige) og Elifantree (Finland). Orkestrene kan også opleves på Huset d. 18. sept, hvor de spiller en showcase.
Det er Dansk Jazz Forbund der er arrangør af alle tre arrangementer.
onsdag, september 03, 2008
Dompan er død
I 1949 blev der afholdt en jazzfestival i Paris, som siden viste sig at være en milpæl i, ikke bare europæisk men også international jazz. Miles Davis og Charlie Parker var blandt de optrædende og det svenske orkester, der senere blev kendt som Parisorkestern, hvor bla. Putte Wickman, Alice Babs og Arne "Dompan" Domnerus var medlem.
Klarinetisten og alt-saxofonisten Dompan fik sit internationale gennembrud ved den lejlighed. Han havde allerede slået sit navn fast i fødelandet Sverige hos folk som Thore Erling. I 50'erne spillede han med Lars Gullin, Clifford Brown og Quincy Jones, i 60'erne med Georg Riedel og Jan Johanson og fra 1968 med Bengt Hallberg (ja, det er Arne Domnerus der spiller på TV-køkkenet klassikeren Truddelutter). Han ledte fra 1966-1981 det svenske Radiojazzgruppen. Han har spillet med en lang række danske jazzmusikere, som feks. Bo Stief og Jesper Thilo. Blandt hans mest kendte indspilninger er en af de mest kendte svenske jazzplader overhovedet: Jazz at The Pawnshop, der både er kendt for den fine musikalske kvalitet, men den er også en Hifi-nørd plade, pga den specielle indspilning, der opfangede en masse lyde i lokalet, bla. kasseapparatet.
Arne Domnerus er død efter længere tids sygdom, 83 år gammel.
Ovenstående billede kan købes som plakat her: www.fotolio.eu/Jazz%20Poster.html
Niels Vincentz Plus Four: Art noveau (Long Life/Pladekisten)
Arkitektur og melankoli
Saxofonisten Niels Vincentz debuterer i eget navn med pladen Art Noveau. Han bakkes dog op af to musikere, som han spillet sammen med i en del år i trioen Redshift. Det er den allestedsnærværende Kresten Osgood på trommer og Eske Nørrelykke på bas. De tre musikere dannede trioen i New York, tilbage i 2002 hvor de var bosat på det tidspunkt. De har tidligere lavet pladen The Butterfly effect på ILK. Men nu er det Vincentz's kompositioner og arrangementer der er i fokus, derfor er pladen også i Vincentz navn.
Musikken giver associationer til Charles Mingus, når han er i det følsomme og skrøbelige hjørne. Vincentz finder inspiration i bla. arkitektur. Vincentz er trukket langt frem i lydbilledet men med intim og nærværende sax, Eske Nørrelykke (under)spiller en sagte bas og Kresten Osgood spiller flydende og ikke udflydende og grænseløst. Pudsigt nok er det en Osgood komposition kaldet Instrumental, der er det lettest tilgængelige nummer, den lyder lidt som det gamle Supremes nummer You keep me hanging on. Osgood er iøvrigt også mand for en blues, som han har skrevet til Sisyphos, en mand der i den grad må have haft the blues.
Udover de tre nævnte musikere supplerer Anders Banke på basklarinet og Thomas Caudery og Claus Højensgaard deles om tjansen på trompet/flygelhorn. Pladen er en af den slags der skal mærkes og føles. Der er en stemning af melankoli og tristesse. Numre som Equilibrium og 3-4 er gode eksempler herpå. Pladen rundes af med Mingus-kompositionen Eclipse.
Niels Vincentz: www.nielsvincentz.dk
Saxofonisten Niels Vincentz debuterer i eget navn med pladen Art Noveau. Han bakkes dog op af to musikere, som han spillet sammen med i en del år i trioen Redshift. Det er den allestedsnærværende Kresten Osgood på trommer og Eske Nørrelykke på bas. De tre musikere dannede trioen i New York, tilbage i 2002 hvor de var bosat på det tidspunkt. De har tidligere lavet pladen The Butterfly effect på ILK. Men nu er det Vincentz's kompositioner og arrangementer der er i fokus, derfor er pladen også i Vincentz navn.
Musikken giver associationer til Charles Mingus, når han er i det følsomme og skrøbelige hjørne. Vincentz finder inspiration i bla. arkitektur. Vincentz er trukket langt frem i lydbilledet men med intim og nærværende sax, Eske Nørrelykke (under)spiller en sagte bas og Kresten Osgood spiller flydende og ikke udflydende og grænseløst. Pudsigt nok er det en Osgood komposition kaldet Instrumental, der er det lettest tilgængelige nummer, den lyder lidt som det gamle Supremes nummer You keep me hanging on. Osgood er iøvrigt også mand for en blues, som han har skrevet til Sisyphos, en mand der i den grad må have haft the blues.
Udover de tre nævnte musikere supplerer Anders Banke på basklarinet og Thomas Caudery og Claus Højensgaard deles om tjansen på trompet/flygelhorn. Pladen er en af den slags der skal mærkes og føles. Der er en stemning af melankoli og tristesse. Numre som Equilibrium og 3-4 er gode eksempler herpå. Pladen rundes af med Mingus-kompositionen Eclipse.
Niels Vincentz: www.nielsvincentz.dk
mandag, september 01, 2008
Hjemme hos Minh Doky
På DR.dk er der lige lagt et halvanden time langt portrætprogram med bassisten Chris Minh Doky. Programmet hedder besøgstid og kan høres ::HER::
Ny jazzkanal på DR.dk
DR har lanceret en ny netradio DR New Jazz, hvor det er hensigten at spille ny jazz, bla. dansk. Desuden er der ugentlige programmer med DR Big Band. Du finder den ::HER::
Guld fra DR's kældre
I jazzmiljøet tales der ofte om dengang DR var oppe på jazzen. Dengang de var tilstede hvis der var et internationalt jazznavn der skulle spille i København.
Flere af de programmer som blev vist på TV i tidernes morgen kan rent faktisk købes på DVD. Jeg har fundet nogle stykker frem.
Stan Getz Quartet: Live in Copenhagen 1987 (Efor)
-den legendariske koncert på Montmartre optaget d. 6. juli 1987 med Kenny Barron, Rufus Reid og Victor Lewis. Den er netop udkommet.
Lennie Tristano: The Copenhagen Concert (Storyville)
-solokoncert optaget i Tivoli's koncertsal d. 31. oktober 1965.
Duke Ellington: Masters 1965 (Quantum Leap)
-første og andet sæt fra koncert i Falkoner teatret d. 31. januar 1965.
Duke Ellington: Masters 1969 1st and 2nd sets (Quantum Leap)
-optaget i 1969 i Tivoli.
Duke Ellington: Masters 1971 1st and 2nd sets (Quantum Leap)
-med Ben Webster i Tivoli, de tre nævnte udgivelser på Quantum Leap kan være svære at få fat på, men lidt søgning på google kan godt bringe dig nærmere.
Steps Ahead: Copenhagen Live (Storyville)
-optaget d. 1. april 1983 på Ny Carlsberg Glyptotek. Dette er ikke en DR produktion. Her er superbandet i topform, med Mainieri, Brecker, Gomez, Erskine og Elias.
Erroll Garner Quartet: Paris 1972/Copenhagen 1971 (Impro Jazz)
-optaget i København i maj 1971
Tenor Titans: Dexter Gordon Copenhagen 1969, Ben Webster London 1964 (Impro Jazz)
-optagelse med Dexter fra Jazzhus Montmartre marts 1969 med Kenny Drew på piano, NHØP på bas og Makasya Ntshoko på trommer.
Ben Webster: Ben Webster in Denmark 1965-1971 (Universal)
-optagelser fra TV-Byen 1965 og 1968, Odd Fellow Palæet 1969, TV-Byen og Montmartre 1971.
Miles Davis Quintet: Live in Copenhagen & Rome 1969 (Efor)
-med Wayne Shorter, Chick Corea, Dave Holland og Jack DeJohnette.
Bud Powell: In Europe Paris 1959/Copenhagen 1962 (Discover Records)
-fra Montmartre med NHØP på bas og Jørn Elniff på trommer på to numre på DVD'en.
Bill Evans Trio: In Europe (Efor Films)
-et enkelt nummer Emily optaget i København 1970. Resten er fra London og Stockholm.
Eddie "Lockjaw" Davis: Live in Copenhagen (Storyville)
-med Niels Jørgen Steen, Jesper Lundgaard og Ed Thigpen. Optaget i 1985 på Jazzhus Slukefter.
Benny Goodman: The last performance of Benny Goodman at The Tivoli in Sweden (Legends in concert)
-fantastisk titel på en lavpris DVD, men dog alligevel fra Slukefter i Tivoli i København i Danmark, findes og så som: Benny Goodman - Live at the Tivoli Gardens 1981 (Kultur).
Thelonious Monk: Live in '66 (Jazz Icons/TDK)
-den legendariske optagelse fra TV-Byen i april 1966 i super S/H kvalitet.
Andreas Møller: 12 kinds of precipitation (Gateway)
Overbevisende solodebut
Det er ikke hverdagskost at jazzpianister laver soloplader. Herhjemme har folk som Carsten Dahl, Jacob Anderskov og Jan Kapsersen gjort det. Men at en debutant gør det og så endda så overbevisende, det er en overraskelse. Andreas Møller er uddannet fra konservatoriet i Amsterdam i 2005 og han dyrker specielt soloklaverspil der trækker på den amerikanske jazztradition og europæisk musik med rødder i det klassiske som feks. Chopin og Ravel.
Man kunne vel egentlig godt nævne Keith Jarrett, men Andreas Møller spiller ikke så frit improviseret som Jarrett, dertil er Møllers pianospil alt for sammenhængende og stringent. Andreas Møller tager udgangspunkt i kendt materiale som feks. Stella by starlight, Giant steps, Elefantens vuggevise og My funny Valentine. Den store force ved denne plade er at Andreas Møller har sin egen personlige version og historie han vil fortælle.
Det er særdeles behagelig (ikke behagesyg) plade, der også i fremtiden vil komme til at rotere på CD-afspilleren, Andreas Møller har begået. Jeg undrer mig egentlig mest over, at et så stort musikalsk talent har holdt sig skjult så længe.
Andreas Møller: andreasmoller.dk
My space: myspace.com/andreasmoller
Det er ikke hverdagskost at jazzpianister laver soloplader. Herhjemme har folk som Carsten Dahl, Jacob Anderskov og Jan Kapsersen gjort det. Men at en debutant gør det og så endda så overbevisende, det er en overraskelse. Andreas Møller er uddannet fra konservatoriet i Amsterdam i 2005 og han dyrker specielt soloklaverspil der trækker på den amerikanske jazztradition og europæisk musik med rødder i det klassiske som feks. Chopin og Ravel.
Man kunne vel egentlig godt nævne Keith Jarrett, men Andreas Møller spiller ikke så frit improviseret som Jarrett, dertil er Møllers pianospil alt for sammenhængende og stringent. Andreas Møller tager udgangspunkt i kendt materiale som feks. Stella by starlight, Giant steps, Elefantens vuggevise og My funny Valentine. Den store force ved denne plade er at Andreas Møller har sin egen personlige version og historie han vil fortælle.
Det er særdeles behagelig (ikke behagesyg) plade, der også i fremtiden vil komme til at rotere på CD-afspilleren, Andreas Møller har begået. Jeg undrer mig egentlig mest over, at et så stort musikalsk talent har holdt sig skjult så længe.
Andreas Møller: andreasmoller.dk
My space: myspace.com/andreasmoller