En af årets bedste danske jazzplader
Da jeg her på bloggen i starten af december kårede årets bedste danske jazzplader, skrev et af medlemmerne af facebookgruppen for Jazznyt: "måske er det lidt for tidligt at vælge årets cd'er når året ikke er slut endnu ? ;-)".
Mads Vinding Trio er blevet synonym med en jazztrio af højeste kvalitet, hvor materialet bla. er hentet i the great american songbook. Tidligere har han samarbejdet med pianister som Enrico Pieranunzi, Roger Kellaway og Carsten Dahl. Trommeslageren har heddet Alex Riel det meste af tiden.
Den nye trio er med trommeslageren Morten Lund og pianisten Jacob Karlzon og hvilket drømmeteam han der har skabt! Karlzon er en svensk pianist i en klasse for sig. Hans flydende poetiske spil med en personlig kant er en nydelse. Morten Lund har jeg hyldet så ofte før og stopper heller ikke her. Hans empatiske evner bag et trommesæt er uden sidestykke. Når de musikere spiller sammen havner de i en klasse, hvor de uden problemer kan hævde sig på internationale scener. Mads Vinding økonomiserer sit spil og læsser ikke noget overflødigt på, men levner dog plads til flere tekniske lækkerier. De serveres undervejs hvor det falder naturligt.
Materialet på pladen er en blanding af kendte numre som Garners Misty - der præsenteres i en nærmest nordisk udgave, de to Wayne Shorter klassikere Nefertiti og Footprints, nogle meget kendte standards som On Green Dolphin Street og You don't know what love is. Desuden er der blevet plads til to kompositioner af Karlzon og en enkelt af Vinding.
Bubbles & Ballads kunne godt have været en af de ti bedste på årets bedste danske jazzplade, men kom ikke med da jeg først modtog pladen efter at listen var lavet.
NB: Medlemmet af Jazznyt's Facebookgruppe der syntes, at jeg var lidt for tidligt ude med kåringen af årets bedste danske jazzplader var iøvrigt Mads Vinding.
Mads Vinding: www.vinding.dk
My Space: www.myspace.com/madsvinding
THANK YOU FOR YOUR BLOG DEAR
SvarSletهيمة القلوب
منتديات هيمة القلوب
القسم الاسلامى
الصوتيات والمرئيات