fredag, maj 14, 2010

Sarah Riedel: Memories of a lost lane (Parallell)

Indiepop, klassisk musik og nutidig jazz
Yes, den er god nok. Hun er datter af Georg Riedel (kong bas i svensk jazz). Men når det så er sagt, er der faktisk heller ikke mere at tilføje. Specielt ikke når det drejer sig om den aktuelle plade, Memories of a lost lane. En elegant plade, hvor det primære akkompagnement er en stryger-kvartet er ikke hverdagskost. Der er tilsat en smule guitar, percussion og effekter ind imellem, for det meste diskret. Men også særdeles tydeligt - som på Minefield - hvor en brutal guitar bryder den fine, næsten porcelænsagtige stemning. 


Pladen er ikke umiddelbart rubricerbar. Jeg kommer til at tænke på den minimalistiske enkelhed, som hos feks. Susanna & The Magical Orchestra. Det er forfinet indiepop med elementer af klassisk musik og nutidig jazz, fra en sangerinde der ikke har nogen problemer med at fylde rummet ud. Den enkelt orkestrerede musik løftes med Riedels rene stemme.

Memories of a lost lane er hendes debutplade, hun har medvirkede for et par siden på en plade, Hemligheter på vägen med Papa Riedel, Jakob Karlzon og flere andre. I februar i år, blev hun nomineret til en Jazzkatt af Sveriges Radio i kategorien
Sarah Riedel: sarahriedel.se
My Space: myspace.com/iamsarahriedel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar