Anden verdenskrig slutter og Leo er stjerne
Jeg har ventet med længsel på denne plade. Vi er nået til den sjette udgivelse i Little Beat Records serie, der dokumenterer Leo Mathisens jazzkarriere. Der er flere grunde til, at jeg har ventet på netop denne udgivelse. Det er 2½ år siden, at der sidst kom en plade i serien og jeg var begyndt at blive nervøs for at pladeselskabet ikke kunne færdiggøre projektet. Det lille entusiastselskab skal som alle andre have penge i kassen, så der kan blive råd til at udgive musik. Det er der heldigvis kommet, så vi nu kan fornøje os med sjette og andet sidste kapitel i den musikalske historie om en af de største danske jazzpersonligheder.
Vi er kommet til tiden hen mod afslutningen af 2. verdenskrig. Leo Mathisen var stjerne medvirkede i film, som bla. dokumenteres på Copenhagen Blues med flere eksempler. Ligeledes er der nogle ultrasjældne optagelser fra Statsradiofonien. I et helt år fra september 1943 til september 1944 lavede Mathisen ikke studieindspilninger. Han havde skiftet pladeselskab fra Odeon, hvor pladeselskabsdirektøren Kleinert af hensyn til besættelsesmagten havde beordret at der ikke valgtes musik af jødiske komponister og musikforlag til repertoiret. Sammen med bla. Svend Asmussen skiftede Mathisen til Tono.
D. 8. september 1944 stod Leo Mathisens Orkester i studiet og indspillede fire numre. Den første er Billy Strayhorn's kendte komposition Take the A train, som Ellington havde indspillet i 1941. Mathisen har lavet arrangementet og orkestret har hånd om numret. Ved samme session blev De 24 røvere også indspillet og en udødelig dansk jazzevergreen var opstået.
Et halvt år senere er orkestret igen i studiet. Her indspilles bla. Mathisens egen Lover's lullaby, den irske folkemelodi Londonderry air og Gershwin's Liza. Men inden da havde Leo Mathisen og hans orkester medvirket i filmen Mit liv er musik med de fine numre Det er dig jeg vil jinge med og Hot spot blues, i øvrigt med Svend Asmussen på den førstnævnte. Det er også i samme periode at først saxofonisten Henry Hagemann og siden trompetisten Erik Parker forlader Leo Mathisen. De sidste indspilninger er fra april 1946 på Restaurant National i Stockholm, hvor de bla. indspiller Rum and Coca Cola.
Det bliver nu sjette gang at jeg roser Little Beat Records for det arbejde de har gjort. Den grundighed og ikke mindst seriøst de lægger for dagen er forbilledlig. Med 28 numre på en plade der forsøger at få alt med, er der selvfølgelig nogle svipsere. Det er dog kun nogle ganske få og jeg ville have savnet dem, hvis de ikke havde været med, da de er med til at fuldende det musikalske billede af Leo Mathisen.
Little Beat Records: littlebeatrecords.dk
Jeg har ventet med længsel på denne plade. Vi er nået til den sjette udgivelse i Little Beat Records serie, der dokumenterer Leo Mathisens jazzkarriere. Der er flere grunde til, at jeg har ventet på netop denne udgivelse. Det er 2½ år siden, at der sidst kom en plade i serien og jeg var begyndt at blive nervøs for at pladeselskabet ikke kunne færdiggøre projektet. Det lille entusiastselskab skal som alle andre have penge i kassen, så der kan blive råd til at udgive musik. Det er der heldigvis kommet, så vi nu kan fornøje os med sjette og andet sidste kapitel i den musikalske historie om en af de største danske jazzpersonligheder.
Vi er kommet til tiden hen mod afslutningen af 2. verdenskrig. Leo Mathisen var stjerne medvirkede i film, som bla. dokumenteres på Copenhagen Blues med flere eksempler. Ligeledes er der nogle ultrasjældne optagelser fra Statsradiofonien. I et helt år fra september 1943 til september 1944 lavede Mathisen ikke studieindspilninger. Han havde skiftet pladeselskab fra Odeon, hvor pladeselskabsdirektøren Kleinert af hensyn til besættelsesmagten havde beordret at der ikke valgtes musik af jødiske komponister og musikforlag til repertoiret. Sammen med bla. Svend Asmussen skiftede Mathisen til Tono.
D. 8. september 1944 stod Leo Mathisens Orkester i studiet og indspillede fire numre. Den første er Billy Strayhorn's kendte komposition Take the A train, som Ellington havde indspillet i 1941. Mathisen har lavet arrangementet og orkestret har hånd om numret. Ved samme session blev De 24 røvere også indspillet og en udødelig dansk jazzevergreen var opstået.
Et halvt år senere er orkestret igen i studiet. Her indspilles bla. Mathisens egen Lover's lullaby, den irske folkemelodi Londonderry air og Gershwin's Liza. Men inden da havde Leo Mathisen og hans orkester medvirket i filmen Mit liv er musik med de fine numre Det er dig jeg vil jinge med og Hot spot blues, i øvrigt med Svend Asmussen på den førstnævnte. Det er også i samme periode at først saxofonisten Henry Hagemann og siden trompetisten Erik Parker forlader Leo Mathisen. De sidste indspilninger er fra april 1946 på Restaurant National i Stockholm, hvor de bla. indspiller Rum and Coca Cola.
Det bliver nu sjette gang at jeg roser Little Beat Records for det arbejde de har gjort. Den grundighed og ikke mindst seriøst de lægger for dagen er forbilledlig. Med 28 numre på en plade der forsøger at få alt med, er der selvfølgelig nogle svipsere. Det er dog kun nogle ganske få og jeg ville have savnet dem, hvis de ikke havde været med, da de er med til at fuldende det musikalske billede af Leo Mathisen.
Little Beat Records: littlebeatrecords.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar