Ikke anonymt og kedeligt
Hvad gør man når man kan synge jazz som var man født i USA og tidsmæssigt befandt sig i 1955 eller deromkring? Men man er en koreansk-født norsk kvinde der bor i Danmark 2011. Tjaah...? Birgitte Soojin ser ud til at have fundet en løsning på det problem. Hun synger elegant og let, hvor der er styr på fraseringer og alt det der er nødvendigt. Jeg synes ikke at hun direkte lyder som nogen bestemt sangerinde, selv om både Billie Holiday, Bessie Smith, Julie London og Peggy Lee er nævnt i pressematerialet. Synge kan hun i hvertfald.
Der er flere styrker ved albummet, der ellers meget let kunne havne i anonymitet. Birgitte Soojin har allieret sig med saxofonisten Jakob Dinesen som kapelmester og producer. Han har sammensat et mesterligt hold af musikere, der ikke er i stand til at spille anonymt og kedeligt. Mads Hyhne på trombone, Ben Besiakov på flygel og Dan Hemmer på orgel spiller alle op til deres bedste mens de bakkes behageligt og passende op af Niels "Guffi" Pallesen på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Musikerne er sammen med valget af de ni standards lige præcis grunden til at denne plade ikke bør forsvinde i mængden. Soojin har valgt at synge ni standards der ikke er nedslidte men alligevel tilpas kendte til, at man hurtigt nynner med.
Bonusinfo:
På coveret angives det at pladen indeholder et "unique interactiveaudio (tm) bonus area" - noget lignende fik man ofte med på CD'er i midten af halvfemserne, siden blev det i stedet afløst af internettets muligheder. Hvilket det vist også dækker over med denne plade, da den forsøger at åbne et site op der desværre ikke eksisterer.
myspace.com/birgittesoojin
Hvad gør man når man kan synge jazz som var man født i USA og tidsmæssigt befandt sig i 1955 eller deromkring? Men man er en koreansk-født norsk kvinde der bor i Danmark 2011. Tjaah...? Birgitte Soojin ser ud til at have fundet en løsning på det problem. Hun synger elegant og let, hvor der er styr på fraseringer og alt det der er nødvendigt. Jeg synes ikke at hun direkte lyder som nogen bestemt sangerinde, selv om både Billie Holiday, Bessie Smith, Julie London og Peggy Lee er nævnt i pressematerialet. Synge kan hun i hvertfald.
Der er flere styrker ved albummet, der ellers meget let kunne havne i anonymitet. Birgitte Soojin har allieret sig med saxofonisten Jakob Dinesen som kapelmester og producer. Han har sammensat et mesterligt hold af musikere, der ikke er i stand til at spille anonymt og kedeligt. Mads Hyhne på trombone, Ben Besiakov på flygel og Dan Hemmer på orgel spiller alle op til deres bedste mens de bakkes behageligt og passende op af Niels "Guffi" Pallesen på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Musikerne er sammen med valget af de ni standards lige præcis grunden til at denne plade ikke bør forsvinde i mængden. Soojin har valgt at synge ni standards der ikke er nedslidte men alligevel tilpas kendte til, at man hurtigt nynner med.
Bonusinfo:
På coveret angives det at pladen indeholder et "unique interactiveaudio (tm) bonus area" - noget lignende fik man ofte med på CD'er i midten af halvfemserne, siden blev det i stedet afløst af internettets muligheder. Hvilket det vist også dækker over med denne plade, da den forsøger at åbne et site op der desværre ikke eksisterer.
myspace.com/birgittesoojin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar